Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

215 fortrinlig stikket, deels anvendes Kornet til Malt, og staaer det Enhver frit ved Kastning at fraskille en Deel af Havrekjoernerne, hvilket ialmindelighed dog ikke skeer, da Spiringen foregaaer temmelig «ensformig. Boghvede dyrkes saare lidt i Svendborg Amt, ialmindelighcd kun paa Bankerne i Salling Herred. Imidlertid skal denne Sæds Dyrkning være i Tiltagende. Ærter og Lindser. Wrteavlen er ikke af nogen Detydenhed uden i det sydlige Lange- land, paa Thorseng, Strynoe og øvrige Smaaoer. I Fyen drives denne Avl kun til Huusbehov. Underlaget ,er ikke Mrterne gun- stigt nok, eller med andre Ord ikke fedt eller leret nok. Hr. Propr. Mourier har forsøgt flere Slags Mrter, men de ere altid Udartede. Selv paa Thorseng og Langeland udarte de store graae laallandske Mrter, og blive haardskallede. Paa Hjortholm saaer Hr. Propr. Hastrup meest hvide ZCrter, da de ere de frugtbareste og bedst afsættelige i Handelen. Der er avlet fra 6 til 12 Fold, de vaade Aar 1829 og 30 dog fraregnede. Graaoerter, siger Hr. Hastrup, vilde vist nok være bedre for Jorden, men da jeg saaer ZErterne efter Vintersæd, altsaa meget nær Gjodningen, voxe de hvide allerede stærkt nok. Paa Strynoe saaes meest Graaoerter og man har 4 å 6 Fold. Paa Lyse forekommer det Forf. at have seek meest hvide Wrter. Wrterne have det tilfælleds med Boghveden at de undertiden give ganske overordentlig, og til andre Tider flet intet. Som Exem, pler paa en rig Host anføres, at en Mand i Haagerup 1832 avlede 6 Tdr. efter 2 Ckpr. eller 24 Fold. Gaardmand Jens Andersen i Vesterhoesinge har engang havt 22 Fold. Lindser ere kun komne Forf. for paa Hjortholm. Hr. Hastrup finder dem frugtbare, og al give et meget godt Foder. Kjærnen er ypperlig tit at fede Kreaturer med. Bikker. Naar de faa Gaarde undtages, der have optaget Bikkehavre i deres Seedsklfte, og hvad af denne Blanding udsaacs for at sommer-