Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
232 ligeså« mange frugtbare Stoffe som Kartoflerne berede den. £)j bi«fe, som indeholde henved 80 Dele Vand, trække ligesaa megm Næring af Luften gjennem de tykke saftige Stængler og de store kraftfulde Blade som af Jorden. Med de melancholske, topfattige Kartofler sinder det Modsatte i alle Dele Sted. De trække Alt af Jorden, intet af Luften, og saadanne usle Kartofler m, ligesom mis, hkkede ZErter, til stor Skade for Landmanden. Derfor mener jeg at der altid bor gjodes til Kartoflerne, med mindre Jorden er kaad som paa Amager. Fra Rector Dr. Bi^rn i tTybovg. Jeg troer ikke at Kartoflerne, ligesaalidt som alt hvad der ikke bærer modent Fro, ud- tære Jorden. Man seer jo bande Rug og Byg lykkes godt derefter. Fra Proprietair Langkjlde paa Iuulffov. Jeg bruger Kartoffelsced i Brakmarken, og har derefter altid avlet meget god Vintersæd, men jeg har dog fundet, at de efterfølgende Halme paa Kartoffeljorden, ikke svare til de ovrige i samme Mark; og at Kar- tofler maae tære Jorden, er hoist rimeligt, da de ere faa meelrige, og ingen anden Væxt giver et saa stort Meelprodukt paa lige Areal. Af Foranforte sees, at om end Nogle ikke holde Kartoflerne for udsugende, de Fleste dog en? enige i, at denne Rodvæxt drager en Deel Næring af Jorden, men at det dog fornemmeligen er paa lette, ialmindclighed altsaa mindre kraftfulde Jorder, at man vil have bemærket nogen betydelig udsugende Kraft ved Kartoflerne. Paa de mere frugtbare Jorder har Afgangen af nærende Stoffe ikke været saa Uendelig, eller er maaskce overseet, netop paa Grund af disses sterre ^ottaab ♦). Thi at de stærkvoxende Kartofler, og over- hoved de bredbladede Voexter, skulde suge ligesaa megen Næring af Luften som af Jorden, eller ved deres Skygge gjengive Jorden lige- saamange frugtbare Stoffe som de berove den, er meget usandsynligt. Hvorfor komme de da bedst frem i velgjodet Zord, og i saadanne Aar, som ere Vegetationen gunstige? Al de folgende-Afgrøder blive desbedre, jo frodigere disse Voexter have staaet, beviser intet, men lader sig meget vel forklare af den ved Skyggen bevirkede Gjæring *) Kartoffeldyrkningen kan maaffee ogsaa, hvor Iorden forhen har mang- let tilstrækkelig Bearbeidning, have sat flumrende Kræfter i Virksomhed.