Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
ligeså« mange frugtbare Stoffe som Kartoflerne berede den. £)j
bi«fe, som indeholde henved 80 Dele Vand, trække ligesaa megm
Næring af Luften gjennem de tykke saftige Stængler og de store
kraftfulde Blade som af Jorden. Med de melancholske, topfattige
Kartofler sinder det Modsatte i alle Dele Sted. De trække Alt af
Jorden, intet af Luften, og saadanne usle Kartofler m, ligesom mis,
hkkede ZErter, til stor Skade for Landmanden. Derfor mener jeg
at der altid bor gjodes til Kartoflerne, med mindre Jorden er kaad
som paa Amager.
Fra Rector Dr. Bi^rn i tTybovg. Jeg troer ikke at
Kartoflerne, ligesaalidt som alt hvad der ikke bærer modent Fro, ud-
tære Jorden. Man seer jo bande Rug og Byg lykkes godt derefter.
Fra Proprietair Langkjlde paa Iuulffov. Jeg bruger
Kartoffelsced i Brakmarken, og har derefter altid avlet meget god
Vintersæd, men jeg har dog fundet, at de efterfølgende Halme paa
Kartoffeljorden, ikke svare til de ovrige i samme Mark; og at Kar-
tofler maae tære Jorden, er hoist rimeligt, da de ere faa meelrige,
og ingen anden Væxt giver et saa stort Meelprodukt paa lige Areal.
Af Foranforte sees, at om end Nogle ikke holde Kartoflerne
for udsugende, de Fleste dog en? enige i, at denne Rodvæxt drager en
Deel Næring af Jorden, men at det dog fornemmeligen er paa
lette, ialmindclighed altsaa mindre kraftfulde Jorder, at man vil
have bemærket nogen betydelig udsugende Kraft ved Kartoflerne. Paa
de mere frugtbare Jorder har Afgangen af nærende Stoffe ikke
været saa Uendelig, eller er maaskce overseet, netop paa Grund af
disses sterre ^ottaab ♦). Thi at de stærkvoxende Kartofler, og over-
hoved de bredbladede Voexter, skulde suge ligesaa megen Næring af
Luften som af Jorden, eller ved deres Skygge gjengive Jorden lige-
saamange frugtbare Stoffe som de berove den, er meget usandsynligt.
Hvorfor komme de da bedst frem i velgjodet Zord, og i saadanne
Aar, som ere Vegetationen gunstige? Al de folgende-Afgrøder blive
desbedre, jo frodigere disse Voexter have staaet, beviser intet, men
lader sig meget vel forklare af den ved Skyggen bevirkede Gjæring
*) Kartoffeldyrkningen kan maaffee ogsaa, hvor Iorden forhen har mang-
let tilstrækkelig Bearbeidning, have sat flumrende Kræfter i Virksomhed.