Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
234
fatte« ved Siden af en Byg- eller Rugafgrode, maa udtære Jorden
ligesaa meget som disse. Hermed vil Forf. ingenlunde have sagt, at
Luften, Vandet, ja selv de uorganiske Stoffe i Jordbunden, ingen
chemisk Indvirkning have paa Vegetationsprocessen. Tvertimod er
det alene ved at antage disse Potenser som medvirkende, at man kan
forklare sig, hvorledes det gaaer til at Jordbunden, uagtet saa meget
af det Producerede fores bort, ikke aldeles taber sin Frugtbarhed.
Bar dette ikke Tilfældet, maatte vore Bonderjorder, der i saamange
Sekler ere vedblevne at yde af deres Afgrøder til aldeles Tab for
dem selv, for længe siden vcere blevne opgivne som uskikkede til videre
Dyrkning. Men den ringe Kraft, disse Jorder ialmindelighed besinde
sig i, viser ogsaa, at naar en T'T)-, |, | ja | af Kartoffelafgroderne
bortgives i Optagerlon, kan Kartoffelavlen ikke ansces at formere
Jordens Frugtbarhed; ja at naar Kartoflerne sælges, de fuldkommen
maae sættes ved Siden af de meest udtcerende Handelsvcexter.
Til nærmere Eftertanke for de Hrr. Landmænd fremsætte vi
her endnu folgende Bemærkninger om Jordens Gjodskning til Kar-
tofler. ,
Her, siger Pastyr Plesner paa Langeland, gjodes undertiden til
Kartofler, og de give da i velbchandlet Jord en meget rig Afgrøde.
Jeg gjoder ikke allid til dem og, naar det steer, kun tarvelig. Deels
fordi jeg har Gjodningen nsdig andetsteds, eftersom her ikke gives
Eng til Gaarden, og Straa og Græs ikke opnaae den Længde her,
paa disse for Vinden saa meget udsatte Egne, som hvor Væxterne
have mere Loe; deels fordi jeg har den sikkre Erfaring, at Kartoflerne
tabe meget i Qvalitet af hvad de vinde i Qvantitet ved Gjodskning.
Kan man derfor lægge sine Kartofler i kraftfuld, velbehandlet Jord,
uden umiddelbar at gjode, da faaer man et bedre, om end noget
mindre Produkt. Derom er Almuen her saa overbeviist, al selv
Indsidderne ikke ansee gj^dede Bartøfler for Lolkef-de, og
derfor begjcere flere Procent for Opgravningen, end for de ugjodede.
Om samme Gjenstand yttrer Hr. Pastor Dstrup: At ugjodede
Kartofler ere mere velsmagende og indeholde mere Meel end gjodede,
er meget sandt; ligeledes at de ved stærk Gjodskning ligesom frem-
drevne Kartofler ikke give nær saa megen Brcrndeviin som ugjodede,
en Ting, Hr. Proprietair Andersen tit Sovertorp har erfaret. Han