Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
234 fatte« ved Siden af en Byg- eller Rugafgrode, maa udtære Jorden ligesaa meget som disse. Hermed vil Forf. ingenlunde have sagt, at Luften, Vandet, ja selv de uorganiske Stoffe i Jordbunden, ingen chemisk Indvirkning have paa Vegetationsprocessen. Tvertimod er det alene ved at antage disse Potenser som medvirkende, at man kan forklare sig, hvorledes det gaaer til at Jordbunden, uagtet saa meget af det Producerede fores bort, ikke aldeles taber sin Frugtbarhed. Bar dette ikke Tilfældet, maatte vore Bonderjorder, der i saamange Sekler ere vedblevne at yde af deres Afgrøder til aldeles Tab for dem selv, for længe siden vcere blevne opgivne som uskikkede til videre Dyrkning. Men den ringe Kraft, disse Jorder ialmindelighed besinde sig i, viser ogsaa, at naar en T'T)-, |, | ja | af Kartoffelafgroderne bortgives i Optagerlon, kan Kartoffelavlen ikke ansces at formere Jordens Frugtbarhed; ja at naar Kartoflerne sælges, de fuldkommen maae sættes ved Siden af de meest udtcerende Handelsvcexter. Til nærmere Eftertanke for de Hrr. Landmænd fremsætte vi her endnu folgende Bemærkninger om Jordens Gjodskning til Kar- tofler. , Her, siger Pastyr Plesner paa Langeland, gjodes undertiden til Kartofler, og de give da i velbchandlet Jord en meget rig Afgrøde. Jeg gjoder ikke allid til dem og, naar det steer, kun tarvelig. Deels fordi jeg har Gjodningen nsdig andetsteds, eftersom her ikke gives Eng til Gaarden, og Straa og Græs ikke opnaae den Længde her, paa disse for Vinden saa meget udsatte Egne, som hvor Væxterne have mere Loe; deels fordi jeg har den sikkre Erfaring, at Kartoflerne tabe meget i Qvalitet af hvad de vinde i Qvantitet ved Gjodskning. Kan man derfor lægge sine Kartofler i kraftfuld, velbehandlet Jord, uden umiddelbar at gjode, da faaer man et bedre, om end noget mindre Produkt. Derom er Almuen her saa overbeviist, al selv Indsidderne ikke ansee gj^dede Bartøfler for Lolkef-de, og derfor begjcere flere Procent for Opgravningen, end for de ugjodede. Om samme Gjenstand yttrer Hr. Pastor Dstrup: At ugjodede Kartofler ere mere velsmagende og indeholde mere Meel end gjodede, er meget sandt; ligeledes at de ved stærk Gjodskning ligesom frem- drevne Kartofler ikke give nær saa megen Brcrndeviin som ugjodede, en Ting, Hr. Proprietair Andersen tit Sovertorp har erfaret. Han