Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
247 saa vidt i Fyen, at man saacr Rap- paa Svanninge Banker, men naturligviis med saare ringe Held. Ja flere Vexelbrugere have ikke taget j Betænkning at indsore Brak, for at kunne faae Raps. Rapspriserne have i de sidste Aar været saare indbydende, og de mange Farer, Rapsen, i Fyen som andre Steder, er underkastet, have iglen opretholdt Priserne; thi lykkedes al den Raps, som bliver saaet, vilde Priserne upaatvivleligcn snart dale. Ogsaa den Omstændighed, tit man ialmindelighed belidsnok kan faae en anden Soed, gjsr at man ikke lager sig del faa nær om Rapsen mislykkes, men ved- bliver at saae i Haab om et bedre Udfald næste Gang. Til Naps bliver altsaa brakket, da dette anseeS som det eneste Middel til at faae Jorden tilbørlig behandlet og Rapsen tidligt nok saaet, hvorpaa sættes stor Priis. Forf. saae flere Gange Raps nt blive saaet i b<n forste Halvdeel af Juli Maaned. Gaardmand Jens Andersen i Bksterheesinge har forsogt at saae Raps efter Vikkehavre, men be- fundet sig meget flet derved. Grev Bille Brahe anseer det for gavnligt, at Rapsen, naar den er flaaren, faaer Regn, da Frøet deraf bliver sortere, større og folgcligen smukkere. Negnen bidrager desuden til at gjore Frohusne eller Skulpene mere skjore, hvorved Tærskningen lettes. Ialmindelighed bliver hapsen totsten paa Seil i Marken; dog tærske Bønderne paa Langeland i Logulvene. Halmen brændes endnu af Mange, men de Fleste benytte den dog til at stroe paa Veie og Gaardpladse. Dodder er undertiden saaet ved Rodkildc, dog ikke hvert Aar. Den lykkedes meget godt. Ogsaa paq Skjoldemose er Dodder dyrket, men betle er nu ikke længere Tilfældet. Sandsynligviis bliver Dodder kun saaet paa de anførte Steder naar Rapsen ganer ud. Er af de forste Aar, da Dodder dyrkedes ved Rodkilde, indtraf den Omstændighed, at det Smor, som kjcrrnedes, medens Koerne græssede paa Dodderstubben, fik en saadan Afsmag, at det ikke kunde bruges. , .Humle. Humleavlen tager betydeligcn til i Svendborg Amt, især i den deraf, som ligger i Fyen, hvor adskillige meget betydelige Humle- anlæg sindes, SaaledeS paa Sludegaarden under Baroniet