Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
247
saa vidt i Fyen, at man saacr Rap- paa Svanninge Banker, men
naturligviis med saare ringe Held. Ja flere Vexelbrugere have ikke
taget j Betænkning at indsore Brak, for at kunne faae Raps.
Rapspriserne have i de sidste Aar været saare indbydende, og de
mange Farer, Rapsen, i Fyen som andre Steder, er underkastet, have
iglen opretholdt Priserne; thi lykkedes al den Raps, som bliver saaet,
vilde Priserne upaatvivleligcn snart dale. Ogsaa den Omstændighed,
tit man ialmindelighed belidsnok kan faae en anden Soed, gjsr at
man ikke lager sig del faa nær om Rapsen mislykkes, men ved-
bliver at saae i Haab om et bedre Udfald næste Gang. Til Naps
bliver altsaa brakket, da dette anseeS som det eneste Middel til at
faae Jorden tilbørlig behandlet og Rapsen tidligt nok saaet, hvorpaa
sættes stor Priis. Forf. saae flere Gange Raps nt blive saaet i
b<n forste Halvdeel af Juli Maaned. Gaardmand Jens Andersen i
Bksterheesinge har forsogt at saae Raps efter Vikkehavre, men be-
fundet sig meget flet derved. Grev Bille Brahe anseer det for
gavnligt, at Rapsen, naar den er flaaren, faaer Regn, da Frøet
deraf bliver sortere, større og folgcligen smukkere. Negnen bidrager
desuden til at gjore Frohusne eller Skulpene mere skjore, hvorved
Tærskningen lettes. Ialmindelighed bliver hapsen totsten paa Seil
i Marken; dog tærske Bønderne paa Langeland i Logulvene. Halmen
brændes endnu af Mange, men de Fleste benytte den dog til at
stroe paa Veie og Gaardpladse.
Dodder er undertiden saaet ved Rodkildc, dog ikke hvert
Aar. Den lykkedes meget godt. Ogsaa paq Skjoldemose er Dodder
dyrket, men betle er nu ikke længere Tilfældet. Sandsynligviis
bliver Dodder kun saaet paa de anførte Steder naar Rapsen ganer
ud. Er af de forste Aar, da Dodder dyrkedes ved Rodkilde, indtraf
den Omstændighed, at det Smor, som kjcrrnedes, medens Koerne
græssede paa Dodderstubben, fik en saadan Afsmag, at det ikke
kunde bruges. ,
.Humle.
Humleavlen tager betydeligcn til i Svendborg Amt, især i den
deraf, som ligger i Fyen, hvor adskillige meget betydelige Humle-
anlæg sindes, SaaledeS paa Sludegaarden under Baroniet