Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
261 f°r Honsehuusdoren. Saaledeö saae jeg længere hen i benævnte Efteraar, at mine Kalkuner reddede min Naboes Rug. Han troede i Førstningen at de aad Nugen, men blev glad, da han saae dem æde Sneglene*). Et andet probat Middel, forsogt her i Egnen, er at tromle Jorden, paa en tor Dag. Sneglene som da sidde under Iordknolle og Smaasteen, blive knuste og dræbte. Kalk har man ikke her forsogt. I Efteraaret 1831 har jeg ladet alle mine Folk gaae Side om Side, og stikke Sneglene ihjel med Kjæppe, som vare gjorte skarpe i Enden, og da'Sneglene kun viste sig paa de Agre, som stødte til Stubbcjorden, var dette Arbeide snart endt. Middelet var probat. ZEnder og Hons vilde ikke saa langt fra Huus. — Rektor Bjorn i Nyborg fortæller hvorlunde hans Nug stod urørt af Sneglene, medens Andres Rug paa Nyborg Mark tog Skade af dem; hvilket han formoder kom deraf, at i den ene Side af hans Lod var en Kaalplet, hvor Sneglene i Mængde op, holdt sig. > Paa Smaaoerne anrette Markrotter undertiden store Ddelceg- gelser. Saaledes f. Ex. for en Deel Aar siden paa Lyse. Pastor Aabye har i saa Henseende meddeelt Forf. Folgende: Det var de to forste Aar efter Udstiftningen (1806 og 1807), ot Markrotlerne tilligemed Markmuus toge saa stærkt Overhaand paa Lyve. Der har, saalænge Nogen kan mindes, altid været af dette Slags Notter paa Den, og der sindes endnu hist og her adskillige af dem, dog ikke >i saadan Mængde, at de foraarsage nogen egentlig Skade paa Sæden. Men i de to nævnte Aar tiltog deres Antal saa stærkt, at de ikke alene odelagde Sæden (saa at Mange ikke engang avlede hvad de havde udsaaet), men endog fordærvede Græs- gangene ved at underhule Jorden og opffyde Tuer ligesom Muld- varpen. Aarsagen, hvorfor disse Rotter i Forening iued Mark- wusenc strax efter Udskiftningen formerede sig saa stærkt, maa rime- ligviis søges i de mange Jordvolde, som da bleve opforte til Hegn; i disse havde de et sikkert Tilhold om Vinteren fremfor paa Agerlandet, hvor de mere ere udsatte for at omkomme ved Regn- ') Schwerz fortæller noget Lignende. Forf.