Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

9 Sogn blandt andet afgiver et Beviis. I Efteraaret 1830 efter den vanbe Sommer fandt Forfatteren her ret frodigt Græs. Noget bedre ere Bankerne i den øvrige Deel af Bjergryggen, især i Djernisse-, Vesteraaby- og Hundstrup Sogne. Dog bestaaer jordbunden ogsaa her meest af rodt Sand, Gruus og Skovleer shvor- paa har staaet Skov). Men ved Djernisse og Hundstrup har Bjerg- ryggen en storre Brede, er fladere, ja faaer endog ved Djernisse Skik- kelse af et Bækken. Ogsaa maa Djernisse vistnok henregnes til de ældre Byer i Fyen, har folgeligen nydt Gavn af en længere Eultur. Hvormeget Culturen formaner nt forbedre Jordbunden, kan især faaes at see paa Hovedgaarden Skjoldcmose i Steenstrup Sogn, ligeledes beliggende paa Bjergryggen, men hvis Marker ved Jordblanding, Opfylding, dyb Plejning, Opsamling af Steen o. s. v. saaledes ere forandrede, at de nu frembyde en dyb, muldrig Agerskorpe, der bærer alle hos os dyrkelige Scedarter, og kontrasterer paafaldende ved Siden af de magre grusede eller sandede Jorder paa Kirkeby og Heldager Banker mod Vesten. 3 Trolleborg-, Vesteraaby- og Hundstrup Sogne sindes det meste Skovleer. Ogsaa findes her paa sine Steder ' Lyng, og da en ftor Deel af disse Sogne oprindeligen har været ujevn Skovbund, som endnu ikke tilborligen er cultiveret, sindes mange Huller eller Moseflag, der, som Hr. Proprietair Berg udtrykker srg, hverken ere Eng eller Pløjeland, men burde opdyrkes for at blive til det ene eller det andet. Lignende Moseflag antrcrffes, dog ikke faa bhppigen, i de foran omtalte Sogne. Mergel sindes hyppigst i Hunds- trup Sogn. Paa Holsteenhuus i Djernisse Sogn har Forpagteren, Hr. Clemens, med megen Besværlighed maattet arbejde sig igjennem betydelige Steen- og Gruuslag inden han naaede Mergel, og ved Skjoldemose har man endnu ikke fundet dette Fossil. Det Plateau, som ligger synden for Bjergstroget imellem Svend» borg og Faaborg, har for det meste lerede Jorder med en heldig Blan« ding af Sand, saa at Dyrkningen ikke falder besværlig. Mulddele wangle ialmindelighed ikke- heller, og Agerskorpen har for det meste en Dybde af 6 til 8 Tommer; isoer udmærker sig i saa Henseende Vængejorderne ved Svendborg ligesom en Strækning paa Kogt, ved Mark i St. Jorgens Sogn, gamle Kogtved kaldet, hvis Rigdom paa Muld vi i Lte Kapitel ville faae Lejlighed at bedømme.