Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

273 blive sene, fedes. Dog hente ogsaa Bønderne megen Spol og Mask hos de Kjobmcend, hvormed de staae i stadig Forbindelse. Af Skibsbyggere har Svendborg 4 med omtrent 30 Svende. Skibsbygger Lars Moller er især bekjendt for sin Dygtighed og Dristighed, da han stedse har Skibe paa Stapel. En Fortegnelse af de under Svendborg Tolddistrikt byggede Skibe, vil længere ned blive leveret. Svendborg har omtrent 30 RMmænd, af hvilke Hr. H. I. Baagoe driver den storste Handel. Svendborg Kjobmcend ere meget forsigtige Folk, som ikke vove sig videre end Rimelighed tilraader. Men deres Soliditet er almindelig erkjendt, og Enhver handler gjerne med dem. Der fortælles at fvr 6 å 7 Aar siden, havde en af Svendborgs storste Kjobmeend et Fartoi, ladet med Havre, liggende sejlfærdigt til Engeland. En Kjobmand fra en anden Bp faaer dette at vide, og afkjober ham Havren, samt fragter Skibet. Hvem der profiterede meest ved denne.Handel, derom tie Efterretningerne. Men vist er del, at Kjobmanden fra Svendborg ikke handlede j. Blinde. , Til Svendborg haves 36 Fartoier. I Pontopidans Tid 30 (fee danske'Atlas), men Skibene have neppe været saa store som nu. Samtlige Skibes Drægtighed udgjor 1038 Commercelæster. Det stvcste Skib er paa 90 Commercelæster, 2 paa 85 og 86, 10 paa 40 til 50 og derover, 8 under 10. Det mindste paa 3^. Skibs- bpgg" Lars Moller eier de fleste og storste Skibe, nemlig ialt 8 paa 461 z Commercelæster, og som alle fare paa Fragt til Engeland, Holland, Frankrig ja endog til Middelhavet. De Skibe, som ejes af Kjobmændene, holdes ialmindelighed af dem selv i Aktivitet, dog kunne enkelte ogsaa undertiden fare paa Fragt. Omtrent 150 So- mænb smde Beskjæftigelse ved Svendborgs Skibsfart. Undetviisning l Navigation gives af 2 Mcend. Svendborg Havn er forsynet med en meget stor, velindrettet ,Ckibsbroe, paa hvis Udvidelse aarlig arbejdes. Omkring Broen er lra 3 til 12 Fod Vand. Ladesteder haves desuden ved Kjobm md <J. Baagoes og Skibsbygger Rasmus Mollers Pakhuse. Paa ' ^aVn,'né -pmudring arbejdes bestandig, og naar dette engang bliver blendet ragt, ville flere beqvcmme Ladestedec kunne indrettes. 18