Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

280 bragt aarlig 8415 Nbd., og det hokeste, samme er stegen til, har været D150 Nbd., nemlig i det paagjeldende^Aar. Faaborg. Faaborg har 292 Hulls- og Gaardnummere, som ere assurerede r°c 298,550 Nbd. Selv. Folketallet er 2111 (1801 — 1061). Agerbruget er hoist ubetydeligt, da under Byen ikke sorterer mere tud 258 Tdr. Land (vide fjerde Kapitel). Af valgbare Meend har Byen 21. 5 Faaborg boer der 26 Kjobmænd, hvoraf dog egentlig kun 8 befatte sig med,Udforsel. To Huse drive især en meget anselig Handel, og Navnene Ploug og Voigt indtage alt i et Par Genera- tioner en saare hæderlig Ratig i den commercielle Verden. Desuden har Byen 15 Skippere, 4 Baadforere og 30 andre Søfarende. Endvidere 9 Brændevinsbrændere foruden 7 Kjobmænd, som drive Brænderi, 2 Bryggere, 2 Gjestgivere og 3 Værtshuusholdere eller Spek- bokere, 105 forfljellige Professsonister (1806 — 101) og 52 Dag, leiere, Embedsmoend, som ikke hore til Byen, er der fortiden ingen, men en meget hoit lonnet Pensionist, ved Siden af nogle tarveligen aflagte Enker. Til Faaborg hore 16 Skibe med en Drægtighed af 196z Com. Læster. Pontopidans Tid stal der have været 30 Skibe til gnaborg, hvoriblandt endog 4 Stratsfarere, og selv 1816 var An- tallet af Skibene endnu 23. Havnens Dybde er 10£ Fod, dog kun 8 Ü 9 Fod langs med Bolværkerne. Omfanget er meget betydeligt, da 10 Gange saa- inatiße Skibe kunne rummes som Byen eier. Ved en mod Osten opført Dæmning, og ved at indskrænke Indløbet til 10 Favne, or Wncn bleven temmelig sikker for alle Vinde, neun undtages Sydvest- vinden, der endnu temmelig kan oprore Vandet. Indsejlingen er vanfl.lig. De Omkostninger., som ere anvendte og endnu anvendes paa Havnens Vedligeholdelse og Forbedring ere temmelig betydelige, da Soormene gjore stor Skade paa Bolværket eller Pælene. Et betydeligt Garveri er, ved Eieren Hr. I. C. Voigts Dod, gaa.t ind. Dog udfores endnu en Deel garvet Læder af Sadel-