Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
299 at bestemme, da det ikke har været ham muligt at skaffe sig paa- lidelige Efterretninger om Belobet af de Produkter, som ere udførte til indenlandffe Steder, et Belob, der sikkert er meget betydeligt, saaledeS som vi snart skulle faae Beviis paa. Hvad de 4 Tolddistrikter i Svendborg Amt betroeffer, da viser Tabellen, at i Nyborg Tolddistrikt, i et Gjennemsnit af 5 Aar, er "Nmeldt til Udforsel til Udlandet og Hertugdommerne aarlig 40,182 Tdr. Kornvarer og Raps. I Svendborg Tolddistrikt 31,607 Tdr. 3 Faaborg Tolddistrikt 28,463 Tdr. Og i "Rudkjobing Tolddistrikt 31,901 Tdr. Af Smor og formalede Kornvarer er det meste udfort til Udlandet fra Faaborg Tolddistrikt. Alt dette bekræfter, hvad ialmindelighed ogsaa er antaget, at Svendborg i Forhold til sin Stor- relse driver den mindste Handel med Udlandet, og Nyborg og Faa- borg den storste. Vel kunne Skippere eller Kjobmoend fra andre danske Steder have udfort en Deel af de opgivne Qvanta, men dette vil udentvivl netop være meest Tilfældet med Svendborg og især Nudkjsbing Tolddistrikt. Men er den udenlandske Handel af mindre Betydenhed i Svendborg og Rudkjobing, er den Indenlandffe af saa meqet storre. Thi efter troværdige Mænds Forsikkring udfores ialmindelighed fra Langeland 1100 Tdr. Smor, 100 Skpd. Flest og 60 til 80,000 Tdr. Kornvarer. Een Gang er endog udfort i et Aar 10,000 Tdr. Raps. Dette sammenlignet med det i Tabellen 9 Anforte, tyder paa en snare betydelig indenlandsk Handel. Man seer af foranforte at paa Kjobmændenes Virksomhed for at afsætte Landets Produkter ialmindelighed ikke er at klage, ja nogle af Fyens Kjobmoend have endog i saa Henseende gjort dem meget fortjente. Imidlertid menes dog at Handelsstanden kunde gjore noget were for Handelens Opkomst. Ugjerne savner man hos de Fleste, af bore Kjobmoend den Handelskyndighed, hvorved nogle andre Landes Handelsklasser udmærke dem, hvilket absolut maa virke tilbage paa vor Handel. Den Hang vore Kjobmoend vise for at erhverve dem faste Ejendomme, drive Landbruget, Brænderier o. s. v., har vist nok, hvad det forste angaaer, sin gode Side, i det samme giver mere Soliditet, men et stærkt Avlsbrug eller betydelige Brænderier, svække upaatvivleligen Driftskapitalen og med den Speculationsaanden. Til stor Skade for Danmarks Handel er det ligeledes, at man saare