Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
299
at bestemme, da det ikke har været ham muligt at skaffe sig paa-
lidelige Efterretninger om Belobet af de Produkter, som ere udførte
til indenlandffe Steder, et Belob, der sikkert er meget betydeligt,
saaledeS som vi snart skulle faae Beviis paa.
Hvad de 4 Tolddistrikter i Svendborg Amt betroeffer, da viser
Tabellen, at i Nyborg Tolddistrikt, i et Gjennemsnit af 5 Aar, er
"Nmeldt til Udforsel til Udlandet og Hertugdommerne aarlig 40,182
Tdr. Kornvarer og Raps. I Svendborg Tolddistrikt 31,607 Tdr.
3 Faaborg Tolddistrikt 28,463 Tdr. Og i "Rudkjobing Tolddistrikt
31,901 Tdr. Af Smor og formalede Kornvarer er det meste udfort
til Udlandet fra Faaborg Tolddistrikt. Alt dette bekræfter, hvad
ialmindelighed ogsaa er antaget, at Svendborg i Forhold til sin Stor-
relse driver den mindste Handel med Udlandet, og Nyborg og Faa-
borg den storste. Vel kunne Skippere eller Kjobmoend fra andre
danske Steder have udfort en Deel af de opgivne Qvanta, men dette
vil udentvivl netop være meest Tilfældet med Svendborg og især
Nudkjsbing Tolddistrikt. Men er den udenlandske Handel af mindre
Betydenhed i Svendborg og Rudkjobing, er den Indenlandffe af
saa meqet storre. Thi efter troværdige Mænds Forsikkring udfores
ialmindelighed fra Langeland 1100 Tdr. Smor, 100 Skpd. Flest og
60 til 80,000 Tdr. Kornvarer. Een Gang er endog udfort i et
Aar 10,000 Tdr. Raps. Dette sammenlignet med det i Tabellen
9 Anforte, tyder paa en snare betydelig indenlandsk Handel.
Man seer af foranforte at paa Kjobmændenes Virksomhed for
at afsætte Landets Produkter ialmindelighed ikke er at klage, ja nogle
af Fyens Kjobmoend have endog i saa Henseende gjort dem meget
fortjente. Imidlertid menes dog at Handelsstanden kunde gjore noget
were for Handelens Opkomst. Ugjerne savner man hos de Fleste, af
bore Kjobmoend den Handelskyndighed, hvorved nogle andre Landes
Handelsklasser udmærke dem, hvilket absolut maa virke tilbage paa
vor Handel. Den Hang vore Kjobmoend vise for at erhverve dem
faste Ejendomme, drive Landbruget, Brænderier o. s. v., har vist
nok, hvad det forste angaaer, sin gode Side, i det samme giver mere
Soliditet, men et stærkt Avlsbrug eller betydelige Brænderier, svække
upaatvivleligen Driftskapitalen og med den Speculationsaanden. Til
stor Skade for Danmarks Handel er det ligeledes, at man saare