Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
12 soeder, Herregaarden Sandholt, men som dog har nogle sandede Marker, hvoraf sandsynligviis dens Navn deriverer-, da Sandet her standser. Fra Svendborg i en nordlig Retning igjennem flere Sogne af Sunds- og Gudme Herreder er del rode Skovleer det herskende. Saaledes paa selve Svendborg Mark, ligesom i Sorup-, Lunde-, Qverndrup-, Gudbjerg-, Giislev og flere Sogne. Dog har Gudbjerg Sogn Sandjorder langs med Landevejen fra Svendborg til Nyborg, ligeledes Giislev Sogn i dets vestlige Deel, ligesom overhoved Gruus- og Sandjorder afvexle med Leerjorder. Eftersom Skovene tidligere eller sildigere have været afdrevne, have Jorderne opnaaet storre eller mindre Kraft. Svage Jorder med en tynd, mager Agerfforpe vise sig derfor endnu flere Steder. Saaledes iscer i den Deel af Svend- borg Mark, som kaldes Græsholmen, i Omegnen af Mullerup, ved Boltinggaard i Ringe Sogn, Brændestov o. s. v. Norden og vesten for Hovedgaarden Mullerup, midt i Sunds- og Gudme Herreder, har Lyngen efter Skovenes Udryddelse paa flere Steder faaet Fodfæste, og uagtet det meste af Jorderne nu er opdyrket, sees dog Lyngen at titte frem i alle Kroge, ligesom overhoved hele Egnen endnu udviser Jor- dernes forrige Tilstand, thi af Mergel, der saa mergligen bidrager til at forandre Jordernes Natur, er her endnu lidet eller intet anvendt. Til dette Streg, som kaldes Dong, maa ligeledes henregnes Lorup- og Rynkeby-Heder i Rystinge- og Ringe Sogne, men som ligeledes nu for det meste ere opdyrkede. Bedre cultiverede, skjondt oprindeligen vist ogsaa for en stor Deel bestaaende af lerede Skovjorder, ere de fleste Nabosogne langs med Kysten. Som de bedste regne? Skaarup-, Dxendrup- og Svindinge Sogne. I Skaarup Sogn haves for det meste gode, skjore Leerjorder med Leer og Mergel til Underlag. Paa Juliegaard ved Maegaard skal ligge den stærkeste Kalkmergel i alle Forhøjninger toet under Madjorden, men paa disse Steder voxer der intet Korn eller Græs i torre Aaringer. Kun et lidet Skrog Sand- jorder sindes i den sydvestlige Deel af Sognet. Dxmdrups Jorder ere bekjendte for gode kraftfulde Kornjorder, og Svindinge Sogn med Hovedgaarden Glorup have- længe udmærket dem ved en muldrig Agerfforpe. Hesselager og Oure Sogne have mere sandblandede Jor- der, og i Oure Sogn sindes endog et meget sandet Strog langs