Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
soeder, Herregaarden Sandholt, men som dog har nogle sandede
Marker, hvoraf sandsynligviis dens Navn deriverer-, da Sandet her
standser.
Fra Svendborg i en nordlig Retning igjennem flere Sogne af
Sunds- og Gudme Herreder er del rode Skovleer det herskende.
Saaledes paa selve Svendborg Mark, ligesom i Sorup-, Lunde-,
Qverndrup-, Gudbjerg-, Giislev og flere Sogne. Dog har Gudbjerg
Sogn Sandjorder langs med Landevejen fra Svendborg til Nyborg,
ligeledes Giislev Sogn i dets vestlige Deel, ligesom overhoved Gruus-
og Sandjorder afvexle med Leerjorder. Eftersom Skovene tidligere
eller sildigere have været afdrevne, have Jorderne opnaaet storre eller
mindre Kraft. Svage Jorder med en tynd, mager Agerfforpe vise
sig derfor endnu flere Steder. Saaledes iscer i den Deel af Svend-
borg Mark, som kaldes Græsholmen, i Omegnen af Mullerup, ved
Boltinggaard i Ringe Sogn, Brændestov o. s. v. Norden og vesten
for Hovedgaarden Mullerup, midt i Sunds- og Gudme Herreder, har
Lyngen efter Skovenes Udryddelse paa flere Steder faaet Fodfæste, og
uagtet det meste af Jorderne nu er opdyrket, sees dog Lyngen at titte
frem i alle Kroge, ligesom overhoved hele Egnen endnu udviser Jor-
dernes forrige Tilstand, thi af Mergel, der saa mergligen bidrager til at
forandre Jordernes Natur, er her endnu lidet eller intet anvendt.
Til dette Streg, som kaldes Dong, maa ligeledes henregnes Lorup-
og Rynkeby-Heder i Rystinge- og Ringe Sogne, men som ligeledes
nu for det meste ere opdyrkede. Bedre cultiverede, skjondt oprindeligen
vist ogsaa for en stor Deel bestaaende af lerede Skovjorder, ere de
fleste Nabosogne langs med Kysten. Som de bedste regne? Skaarup-,
Dxendrup- og Svindinge Sogne. I Skaarup Sogn haves for det
meste gode, skjore Leerjorder med Leer og Mergel til Underlag. Paa
Juliegaard ved Maegaard skal ligge den stærkeste Kalkmergel i alle
Forhøjninger toet under Madjorden, men paa disse Steder voxer der
intet Korn eller Græs i torre Aaringer. Kun et lidet Skrog Sand-
jorder sindes i den sydvestlige Deel af Sognet. Dxmdrups Jorder
ere bekjendte for gode kraftfulde Kornjorder, og Svindinge Sogn med
Hovedgaarden Glorup have- længe udmærket dem ved en muldrig
Agerfforpe. Hesselager og Oure Sogne have mere sandblandede Jor-
der, og i Oure Sogn sindes endog et meget sandet Strog langs