Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
 305 Sagen fortjener, siger Hr. Proprietair Mourier, især Anbefaling i skovlose Egne, da en Deel Raster og Brændsel derved vindes. Paa Thorseng bestaaer vel ogsaa Hegnet, ligesom i Fyen, - af et small, 5 til 6 Qvarteer hoit, Dige, men dette er overalt be- plantet. Pilestaven til Slivetræer (Træer som stives eller kappes i Toppen) sættes 4 til 6 Alen fra hinanden, ligeledes Stiklinger i til 2 Qvarteers Afstand. Et saakaldt Sned (Riisgjerde) Alen hoit, sættes .langs med Plantningen for at give Læ for samme. Ofte groe de nedrammede Pilestavre i Gjærdet, og mange tillade dem det, hvorved opkommer en tæt Plantning, der med Tiden afgiver en Mængde Gjcerdsel og. Brændsel. Dog haves ogsaa paa sine Steder Meget sveerf Hegn af Esk, El, Ahorn, og andre Buskvæxter, og omkring Haverne bliver det nu meer og meer almindeligt, at plante Popler, især Kanaderpoppelen, som med andre højstammede Træer til den Ebbe leveres Bonden af Forstetaten. Salig Generallieutenant Fr. Juul havde nemlig gjort det til Pligt for alle tiltrædende Gaard- fæstere, aarlig at plante et vist. Antal højstammede Træer. Mange Bonder, siger Consistorialraad Lund, have allerede paa deres Hegn og omkring deres Gaarde saa mange Træer og Buste, at de kunne forsyne sig selv med Brændsel; og overhoved er Thorseng nok den Deel af det egentlige Danmark, hvor det meste levende Hegn findes, deels som Folge af, at der plantes saa meget, deels fordi Jord- ejendommene ere saa meget udstykkede. Landet har derved faaet et ejendommeligt Udseende, ,som strax falder den Reisende i Vinene. Især har Landstabet ved Vindeby Færgested, naar det betragtes fra den fynske Side megen Lighed med de Prospecter, man har af Derne i Sydhavet, hvortil især de 'halvstammede Træer af talix alba meget bidrage. Paa Langeland ere Digerne ligeledes smalle, og skjondt der plantes meget, flettes dog altid et dodt Gjærde ved Siden. Man planter alle Slags Buflvcexter, hvoriblandt Rosa caniiia og Lon (Dlnur) ofte forekomme. ' I det sydlige Langeland, er mangen Jord- bold endnu flet ikke beplantel, ja ikke engang forsynet med Gjoerde. Steengjoerder ere temmelig almindelige i Fyen. Allerede Ponto- pidan bemærker, at gode^Indhegninger af Steen findes ved Glorup, Ktumstrup, Drboeklunde og Hvidkilde. Ferste angives af denne 20