Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

14 opdyrket Hede med Leerjord i samme Sogn, kan henregnes til det forhen omtalte Streg, kaldet Dong. Intet Sogn i Binding Herred, siger Hr. Proprietair Mourier, mangler Mergel i en passende Dybde til Anvendelse. Næsten overalt i 1 til Miils Afstand fra Havet har Jord- fladen forhen været opfyldt med en Mængde Nullesteen *), og endnu er dette Tilfældet paa flere Steder. Især finde vi i de Sogne, hvor- igjennem den ostlige Deel af Bjergryggen gaaer, en ftor Overflod af større eller mindre Steen, som meget vanskeliggjort Opdyrkningen. Paa Skjoldemose har Tilfældet været, at man undertiden maatte fortryde at have begyndt paa en flig Opdyrkning. I Folge Hr. Skolelærer Holms og Fleres Opgivende, begynder der et Steenstrog tæt ved Skaarup By, som i en nordvestlig Retning uafbrudt lober over Holmdrup og Brudager Grund, Broendeskov, den nordlige Deel af Steenstrup Sogn til Krarup By. En Arm af samme gaaer i en nersten vestlig Retning ad Hrldager, Nielstrup og Kirkeby. Disse Steenstrogs Brede er forskjellig, fra 100 til 1000 Alen og derover. Paafaldende er det, hvor toet de store Kampesteen ofte ligge, og skjondt aarligen flere og flere opryddes, vil det dog vist nok vare længe endnu, inden man faner aldeles Bugt med dem. Stenene ere ikke sjeldent af en betydelig Størrelse. Paa Hvedholm afgav en eneste saadan Steen 70 Lces klovede eller sprængte Blokke. Dog moerkeligst i saa Henseende er en uhyre Kampesteen, kaldet Dame-Stenen, i Hessel- ager Sogn ved Dstkysten, midtvejs imellem Svendborg og Nyborg. Denne Steen er efter Opgivende 18 Alen lang, 15 Alen bred, 12,| Alen hoi og 61 Alen i Omkreds. Man forteeller at en Dame, der boede paa Hou (den nordre Ende af Langeland), forbittret over, at Spiret af Svinninge Kirke tjente de Søfarende til for godt et Mærke, i Vrede engang kastede den omtalte Steen imod Svinninge Spiir. Men uagtet man ikke kan nægte, at den gode Dame har havt Kræfter og forstemet at tage Sigte, har Stenen dog kun naaet | af Veien. Hvor Agerskorpen er leret, findes ogsaa gjerne nedenunder meer eller mindre fedt og fast Leer, som allerede bemærket. Men ial- mindelighed ere dog de nedre Jordlag af en poros Beskaffenhed, og ') Fra Rullesteensformationen.