Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

332 ulden Klud. Kalkning har Hr. Fenger ikke forsøgt, fordi Kuren forekommer ham værre end Sygdommen. Men dette er dog næppe Tilfældet. For flere Aar siden lod Forf. Mosset afskrabe paa en Deel ZEble- og Pæretræer, og de asskrabede Steder overkalke, ja Overkalkningen gjentoges endog 2 Aar derefter. Forst nu, efter 10 Aars Forlob, begynder lidt Mos nt vise sig igjen. Men i dette Mellemrum have Stammerne saa langt som Kalken naaede, bestandig havt en glat Bark, der endog hvert Aar har stjcellet af, medens Grenene ovenfor have været ganske bemossede. Imidlertid synes Kalk- ningen flet ingen Indflydelse at have havt paa Frugtbarheden, da nogle af Træerne kun have baaret lidt endnu, andre ikke mere end sædvanlig. Mosset synes ifølge heraf ikke at ffade, og virkeligen bryder man sig ikke heller i Fyen meget om denne Snylteplante. Mod Kræft vides intet probat Raad. En enkelt Kræftskade helbreder man ved at udskjære samme til det friste Ved, og belægge Stedet med Plaster af Trcevox eller en Salve af Komog, Tjære og Leer. Men har Kræften angrebet Træet baade pack Stammen og Grenene, ansees Sygdommen at ligge i Safterne og at vcere uhel- bredelig. Dog kan Troeet leve og boere Frugt i mange Aar. Salig Schroll havde faaet det Raad at afskroelle den yderste Bark, men Træerne beholdt alligevel Kræften. Forf. har prøvet et andet Raad, nemlig at bortskjoere nogle,Rodder. Men endskjondt-Træerne efter denne Operation gave en Mængde friste Skud, bleve disse dog ogsaa snart angrebne af Kræft og henvisnede. Hr. Proprietair Fenger bemærker, at han har reddet flere syge- lige og gamle Træer fra Undergang, ved stærk Beffjoering, og ved tillige at lægge udbrændt Komog i en z Qvarteer dyb Rende rundt om Træet, en Alen fra Stammen.