Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

344 9) Torvemoser, Fifledamme, Enge, Bygnings- pladser m. m. ___________________........ . 190 Tdr. Land. I Alt 2847 Tdr. Land. Det gamle Skovareal har maaskee udgjort 17 til 1800 Tdr. Sank Men som i de fleste skovrige Egne af Landet, fandtes ogsaa her, for 50 til 60 Aar siden, betydelige Stroskove, baade paa Hoved- gaardsmarkerne og Vendernes Marker. Ligeledes havde samtlige Skove flagbare Træer til Bestand, og Opvæxt eller yngre Afdelinger forekom kun som Undtagelser. Aar 1775 begyndtes med at bort- rydde Stroeskoven, og var man færdig hermed omtrent med Ud- ffiftningen 1786. I Lobel af Udfliftningsaarene bleve Skovene tarerede af afdode Kongl.Overfsrster Btüel, og en Hugningsplan udarbejdet, dateret 1786. Ifolge deune Plan kunde i de fsrste 110 Aar aarlig hugges 104 Egetræer og af Boge, med en 80-aarig Omgang, aarlig 1900 Favne' klovet Brænde. Men denne Plan blev ikke noie fulgt, formodentlig fordi 270 Tdr. Agerland bleve lagte til Fredeskovene, og en Lyngstrækning paa 237 Tdr. Land bestemtes til Anlæg af Naaleskov, hvilke 500 Tdr. Land udkrcevede betydelige Culturbckostninger. Desuden bortfaldt Grundrenten af Agerjorden, som tillige mrd Tienderne, alt beregnet efter de for Arve- fæste gjeldende Bestemmelser, vilde have udgjort 66Z Tdr. Rug, 48^ Tdr. Byg, 71 Tdr. Havre og 118 Rbd. Endelig maatte ogsaa udredes de Kongelige Skatter af bemeldte Areal. Kort, i Lobet af 20 Aar fra 1786 til 1806, udgjorde Hugningen af Bogeklovebrænde sandsynligviis henimod 2800 Favne aarlig, og ved en 1813 foretagen Omtaxering gf de gamle Bogeffove, fandtes det aarlige Skovnings, qvantum at maatte nedsættes til 1700 Favne. Ikke desmindre ved- blev den nuværende Lehnshcrre at udvide Naalctroeanloegene, ved endvidere at indtage to andre Lyngstrcekninger grændsende til Svan- ninge og Hyndstrup Sogne, og i de senere Aar ere ligeledes 4 af Brcendegaards Hovedmarker bestemte til Skov, af hvilke den ene paa 30 -Ldr. Land, alt for 3 Aar siden er kultiveret med Naaletræer. Endelig er en Bondegaards Grund sat i Bestand med Ege. Alle disse Eulturer ligesom de ældre ere forkræffeligen udforle. Men ved Aogeflovene viste sig den sffdvanligc Mislighed, at ta Skovene ved