Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
357
7500 Rbd., der fradragne Brutto-Indtægten, lade et Ooerffud af
6500 Nbd. Denne Sum reparteret pan 2500 Tdr. Land, det
v.rkeligen med Skov begroede eller beplantede Areal, bliver det omtrent
2? Rbd. hver Tonde Land af Skovbunden indbringer. Trolleborg
Hovedgaards Marker kunne her ved en Sammenligning ikke komme
l Betragtning, da Jorderne ere langt bedre end i Skovene. Derimod
gaaer det bedre an med Baroniets andre Gaarde: Brændegaard og
øvrige 3 Parcelgaarde, hvis Jorders Bonitet omtrent er den samme
som l Baroniets Boge- og Egeskove. Disse 4 Gaardes Areal ud- -
gjor 1212 Tdr. Land. Forpagtningsafgivten deraf er 90 Tdr. Rug,
70 Tdr. Byg, 140 Tdr. Havre, 151 Td. ©mor, 596 Pd. Uld,
Foder til nogle Deputatkoer m. m., hvorhos Forpagterne tillige svare
alle Skatter og Communeafgivter. Anførte Naturalier kunne ikke
cmslaaes hoiere end 2400 Rbd. Dette giver en Grundrente af
2 Rbd. pr. Td. Land. Unægtelig vil den begyndte Mergling af
bemeldte 4 Gaarde, bringe dem til en langt hoiere Produktion,
mm saa bor man ikke heller glemme at de til Naaletrækulturer ind-
tagne Hedestrækninger ere af en langt ringere Jordbonitet end
foranmeldte Gaarde. De 4 af Brændegaardsmarkerne, som ere be-
stem^ til Skovanlæg, bleve for en Deel Aar siden af Forpagteren '
tilbubm at afstaaes mod en Godtgjorelse af 4 Skpr. Havre pr. Td.
Land i Forpagtningsafgivten; og de nu tilplantede Overdrev ljente
fordum ikkun til at drive Bøndernes Kreaturer paa, naar Foderet
om Foraa ret forcidljgt flap op. Hr. Oppermann, som beider til den
Mening at Skovkulturen betaler sig bedre end Agerbruget, siger at
2lnoend^l-ett af al Slags Jord til Agerdyrkningen, er langt fra
at være altid fordeelagtig, skjondt Tingen kan være physiff mulig.
Gode Bpgiorder kunne-vist nok producere gode Skove; men Sæt-
nmgen lader ,)g ikke attvende omvendt, og gode Skovjorder ere derfor
ikke altid gode Bygsorder.
Th°rs,ng« Skov-, da gi« Hr. C,o°z foie,nt,6
fP ‘ ®"'8ni"9 ’»« 3"dl<rg! °g Udgiv. v.d stimme.
k Thorsengs Skove consummeres aarlig af den huggefcerdiae
gamle^ Skov t et Tidsrum af 60 Aar eller til 1891 :
- l^JUC ®rænt)e/ der efter de herværende Middel-
pl'ler kan anscelles til 7 Rbd. 3 Mk. pr. Favn,