Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
357 7500 Rbd., der fradragne Brutto-Indtægten, lade et Ooerffud af 6500 Nbd. Denne Sum reparteret pan 2500 Tdr. Land, det v.rkeligen med Skov begroede eller beplantede Areal, bliver det omtrent 2? Rbd. hver Tonde Land af Skovbunden indbringer. Trolleborg Hovedgaards Marker kunne her ved en Sammenligning ikke komme l Betragtning, da Jorderne ere langt bedre end i Skovene. Derimod gaaer det bedre an med Baroniets andre Gaarde: Brændegaard og øvrige 3 Parcelgaarde, hvis Jorders Bonitet omtrent er den samme som l Baroniets Boge- og Egeskove. Disse 4 Gaardes Areal ud- - gjor 1212 Tdr. Land. Forpagtningsafgivten deraf er 90 Tdr. Rug, 70 Tdr. Byg, 140 Tdr. Havre, 151 Td. ©mor, 596 Pd. Uld, Foder til nogle Deputatkoer m. m., hvorhos Forpagterne tillige svare alle Skatter og Communeafgivter. Anførte Naturalier kunne ikke cmslaaes hoiere end 2400 Rbd. Dette giver en Grundrente af 2 Rbd. pr. Td. Land. Unægtelig vil den begyndte Mergling af bemeldte 4 Gaarde, bringe dem til en langt hoiere Produktion, mm saa bor man ikke heller glemme at de til Naaletrækulturer ind- tagne Hedestrækninger ere af en langt ringere Jordbonitet end foranmeldte Gaarde. De 4 af Brændegaardsmarkerne, som ere be- stem^ til Skovanlæg, bleve for en Deel Aar siden af Forpagteren ' tilbubm at afstaaes mod en Godtgjorelse af 4 Skpr. Havre pr. Td. Land i Forpagtningsafgivten; og de nu tilplantede Overdrev ljente fordum ikkun til at drive Bøndernes Kreaturer paa, naar Foderet om Foraa ret forcidljgt flap op. Hr. Oppermann, som beider til den Mening at Skovkulturen betaler sig bedre end Agerbruget, siger at 2lnoend^l-ett af al Slags Jord til Agerdyrkningen, er langt fra at være altid fordeelagtig, skjondt Tingen kan være physiff mulig. Gode Bpgiorder kunne-vist nok producere gode Skove; men Sæt- nmgen lader ,)g ikke attvende omvendt, og gode Skovjorder ere derfor ikke altid gode Bygsorder. Th°rs,ng« Skov-, da gi« Hr. C,o°z foie,nt,6 fP ‘ ®"'8ni"9 ’»« 3"dl<rg! °g Udgiv. v.d stimme. k Thorsengs Skove consummeres aarlig af den huggefcerdiae gamle^ Skov t et Tidsrum af 60 Aar eller til 1891 : - l^JUC ®rænt)e/ der efter de herværende Middel- pl'ler kan anscelles til 7 Rbd. 3 Mk. pr. Favn,