Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
361 efter deres Opkomst, og de som bleve forskaanede, fristede kun en kummerlig Tilværelse. De laae for det meste plat hen ad Jorden. Jeg gjorde nu et Forsog med Huller af en halv Alen i Filrkant og halvandet Qvarteer i Dybde. Dette lykkedes allerede bedre. Men herved gjorde jeg den besynderlige Bemærkning, at just paa den hoieste og letteste Jord, som var meest udsat for Sol og Pind, og Hullerne næsten ganfle tilfpgede, stode Planterne bedst. Jeg be- fluttede nu ac anlægge Render af et Qvarteers Dybde og en halv Alens Brede, lægge den opgravede Jord mod Solsiden, og besaae den halve Side af Renden under Volden. Lette lykkedes bedst. Planterne kom derved mere i Skygge, Fugtigheden holdt sig længere og t det hele gjorde Planterne herlige, ranke Skud. Ved denne Methode maa jeg nu blive, og antager at Jorden i Dybden inde- holder mere Næringsstof end man ialmindelighed troer. Forf. stal ikke modsige saa kyndig en Forstmand som Kruhofer. Men at Hr. Oppermann, som har forestaaet saa mange Besaaeninger, anse^r det for nødvendigt at Jorden ikke er for daarlig, ffulle vi strap hore. Paa Lrolleborg bruger Hr. Oppermann Saaening ved Fpranlceg, naar nemlig Jorden er saa kraftig at Planterne i det forste Aar ikke gaae ud. I modsat Fald plantes. Dog saaes ogsaa paa den magre Jord, naar der uden for stor Bekostning lader sig tilføre gOb Sorb, hvoraf da nogle Haandfuld lægges i hver Qvadrat. Almindelig Gran, Mdelgram, Lcerkelræet, Veimuthsfyr og Pinus alba, opelskes «(ene ved Plantning. Egetræet opelskes ved Saaening, dog plantes ogsaa betydeligt, nemlig hvor Angreb af Vildtet er at befrygte, eller hvor man vil opelske Egetræer imellem Underskov, ligesom naar man vil blande Ege i den unge Bøgeskov. „ 0£b Naaletræanlægene paa Grevskabet Muchadell er nu opført meb Saaening, forbi samme ikke vilde frem. Og siden der er begyndt med Plantning, lykkes Anlægene godt. Paa Grevffabet Vrabes- mltt t ved Skjoldemose og Hvidkilde plantes ogsaa næsten udelukkende, ^ver-oved bliver Plantning ialmindelighed nu foretrukken i Fyen, i al ^v.d Grananloeg. Planteskolerne anbringer man i Nærheden af hvor Træerne ffulle stage, for at have Planterne vedhaandcn