Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
361
efter deres Opkomst, og de som bleve forskaanede, fristede kun en
kummerlig Tilværelse. De laae for det meste plat hen ad Jorden.
Jeg gjorde nu et Forsog med Huller af en halv Alen i Filrkant
og halvandet Qvarteer i Dybde. Dette lykkedes allerede bedre.
Men herved gjorde jeg den besynderlige Bemærkning, at just paa
den hoieste og letteste Jord, som var meest udsat for Sol og Pind,
og Hullerne næsten ganfle tilfpgede, stode Planterne bedst. Jeg be-
fluttede nu ac anlægge Render af et Qvarteers Dybde og en halv
Alens Brede, lægge den opgravede Jord mod Solsiden, og besaae
den halve Side af Renden under Volden. Lette lykkedes bedst.
Planterne kom derved mere i Skygge, Fugtigheden holdt sig længere
og t det hele gjorde Planterne herlige, ranke Skud. Ved denne
Methode maa jeg nu blive, og antager at Jorden i Dybden inde-
holder mere Næringsstof end man ialmindelighed troer. Forf. stal
ikke modsige saa kyndig en Forstmand som Kruhofer. Men at Hr.
Oppermann, som har forestaaet saa mange Besaaeninger, anse^r
det for nødvendigt at Jorden ikke er for daarlig, ffulle vi strap
hore.
Paa Lrolleborg bruger Hr. Oppermann Saaening ved Fpranlceg,
naar nemlig Jorden er saa kraftig at Planterne i det forste Aar
ikke gaae ud. I modsat Fald plantes. Dog saaes ogsaa paa den
magre Jord, naar der uden for stor Bekostning lader sig tilføre gOb
Sorb, hvoraf da nogle Haandfuld lægges i hver Qvadrat. Almindelig
Gran, Mdelgram, Lcerkelræet, Veimuthsfyr og Pinus alba, opelskes
«(ene ved Plantning. Egetræet opelskes ved Saaening, dog plantes
ogsaa betydeligt, nemlig hvor Angreb af Vildtet er at befrygte, eller
hvor man vil opelske Egetræer imellem Underskov, ligesom naar man
vil blande Ege i den unge Bøgeskov. „
0£b Naaletræanlægene paa Grevskabet Muchadell er nu opført
meb Saaening, forbi samme ikke vilde frem. Og siden der er begyndt
med Plantning, lykkes Anlægene godt. Paa Grevffabet Vrabes-
mltt t ved Skjoldemose og Hvidkilde plantes ogsaa næsten udelukkende,
^ver-oved bliver Plantning ialmindelighed nu foretrukken i Fyen,
i al ^v.d Grananloeg. Planteskolerne anbringer man i Nærheden af
hvor Træerne ffulle stage, for at have Planterne vedhaandcn