Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

378 foranstaltede Uddeling af fremmed Horste. Ogsaa Fyens Stift er bleven deelagtig i denne Naade, men da Froet uddeles fra Odense af, naaer samme neppe til Udkanterne af Stiftet. Meget var det derfor at onske at denne Uddeling maatte finde en mere udstrakt Anvendelse. Mandfolkenes Huusflid er af en ganske anden Ärt end Fruen- timmernes. Vel kan een eller anden Huusmand imellem hjælpe sin Kone at karte eller vinöe. Men" Forfærdigelsen af Træsko, Saald, Kurve, Fiskegarn, og de nødvendige Smaaredskaber i Gaarden, ere dog egentlig det. Mandfolkene beskjestige sig med, nnar andel Ar- ('«ibf ikke kalder. Der gives vel endog dem der have en saa stor Lyst til saadan Huusgjerning, at de selv, forfærdige det meste af hvad der behoves til Gaardens Brug. Saaledes arlfores Gaardmand Hans Justessen i Maare af Paster Selmer, som den der selv gjor sine Vogne, Fadning dertil med betrukne Læderstole, selv har lagt Loft i sit Stuehuus, forfcerdiget saakaldte hollandske Dore, Stole med Læderbetræk, en Kornrensemafline etc. Imidlertid er det dog en almindelig Klage at Vinteraftener af det mandlige Troende hen- doses paa en vegeterende Maade med Tobaksrpgen o. d. l. Hr. Proplietair Mourier især forer, i sin Indberetning til det Kongl. Landhuusholdnings - Selffab, bittre Klager herover. Bi fremsætte her haus interessante Deduction af denne Sag. Saameget, siger Hr. Mourier, som Bonden ialmindelighed for- tjener at berømmes for sin Huusflid og Arbejdsomhed, saalidet kan denne Roes gjelde Tjcnestetyendet. Der gives vel Enkelte, der drive ^jen«stefolkene til at forrette lidt Lapperi de lange Vinteraftener, men dette er Ubetydeligheder og elendigt Fuskeri, medens dog meget nyttigt Landarbeide kunde forrettes og Fuskeriet tilsidesættes, at ogsaa Haandvcerkere saasom Sadelmagere, Kurvemagere ni. fl, kunde for- undes lidt Fortjeneste. Ikke kan det derfor falde mig ind at en Huusbond skulde kunne forlange andel af sine Donderkarle og Drenge end det der egentlig horer til deres Dont, og dette" kan være i de lange Vinteraftener, at tærske, at kaste og rense Korn, at skjære Hakkelse, at sange Broende m. nr, alt ved Lys fra Kl. 3 til 7 Eftermiddag, i November, December, Januar og Februar Maaneder. j denne £ib forrettes paa de større Gaarde intel af Mandfolkene