Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
403
ftoendigbed nt de offentlige Border med Veiarbeide, Wgter o. s. v.
ere ubetydelige.
Folkeløn. Daglcie.
Arbejdsløse Menncfler findes ikke iblandt de Arbeidsfore og ?sr-
beidslpstne. Selv i hiin uheldsvangre Periode, da Omstændighederne
vare nærved at paabyde enhver Landmand den fordærveligste Spar-
sommelighed, og at gjore ham det til Lov, omhyggeligen at undgaae
enhver nok saa ubetydelig Udgift, var det endnu sjeldent at en Ar-
bejder ikke fandt Beskæftigelse. Vel gives, si§er salig Tommerup,
enkelte Dovne som ingen ffjotter om, men i det hele ville Folk nok
arbeide, og sinde ogsaa Lejlighed at spise deres Brod i deres Ansigts
Sved. Om Vinteren tage Mange Akkordarbejde som Tærskere paa
Herregaardene, eller fatte Favnebrcen!>e. Om Sommeren ere alle
arbejdsdygtige Hænder bestjceftigede med Mergling, Udgrøftning,
Torveffjæren o. s. v. Ja i Attested- og Vcile-Sogne, stal det, ifolge '
Hr. Pastor Thomsen, falde vanskeligt at faae Dagleicre, da Huus-
mændene foruden 30 Dage til dem, der ploie deres Jord, ugentlig
gjore 1 a 2 Tage til Hovedgaardene Sobysogaard og Beilegaard,
dertil Host- og Sletbage, Dage for Tiende etc. I Skaarup Sogn
finde de mange Huusmænd stadig og god Fortjeneste i Svendborg.
Kun i Trolleborg Sogn, hvor et uforholdsmæssigt Antal Familiehuse
haves, kan, ifolge Hr. Pastor Knap, undertiden Arbeide mangle,
naar nemlig den, ved Hr. Skovinspekteur Oppermanns Virksomhed
saa veldædige Fortjeneste i Skovene standser. Hr. Knap beklager i
saa Henseende at Lehnsbesidderen ikke engang driver den Gaard han
selv beboer, hvorved meget vilde faae et ganske andet Udseende. At
forresten Behov og Tilbud af Arbejdere, temmelig staae i Ligevægt,
sees blandt andet deraf, at jydske Tærskere eller holsteenske Gravere
ikke længere soge til Fyen som i fordums Tider. Ogsaa samstemme
alle Efterretninger deri, at de fornødne Tjenestefolk overalt ere at
faae, og den Omstændighed at Lonnen næsten overalt er eens, be-
kræfter dette.
Lonnen for en Avlsforvalter er . . . . ioo til 150 Rbd.
— for en Avlskarl eller Ladefoged 40 — 50 —
— for en Undersvend (2den Karl) og for
26'