Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
427 £)m Dreier Sogns Beboere, siger Degnen Hr. Petersen: Ikkun faa Drikkebrødre ere i Dreioe Sogn. Meget sjeldent seer man nogen perialiseret, men saa aldeles fri herfor som forhen, ere Folkene for nærværende Tid ikke. Kaffe og Thee Ejendes nu ligesaa godt her som nogetsteds, og har Brugen-heraf meget tiltaget over hele Sognet, undtagen paa Birkholm, hvor ingen Kaffe endnu drikkes. Out Beboerne paa Slrynoe bemærker Pastor Petersen, at de udmærke sig ved Sædelighed, Wdruclighed og de Dyder som folge af det fra den øvrige Verden afsondrede Aebolevnet. Vedhængen ved det Gamle og Modstand imod alt Nyt er indgroet hos dem, men det er noget som man jo efter Omstændighederne kan henregne til Dyd eller Last. De ere berygtede for Tyvagtighed. Imidlertid har Hr. Pastoren ikke erfaret at denne Feis her er mere gjoengs end andetsteds. Derimod er desværre Ureenlighed noget, man hyppigt antræffer i deres Huse. I fordums Tider -stal det have været meget almindeligt at Huusmodrene stod op midt om Natten og opvartede med et Stykke Smorrebrod, og man vil paastaae at een af disse gode Huusmodre endnu ikke har aflagt denne Skik. Paa Strpnoe ligesom paa Dreioe overraskes den Reisende ved 2 saakaldte Maitræer, man let kunde forvexle for Frihedstræer. Men de gode Deboere ere vist langt fra at lade dem besnære af sværmelske Frihedsideer. Hine Mailrceer ere ikke andet end en Lev- ning fra Fællesskabets Tid, og have tjent som Tegn til en Forsamlings- plads. Fgr bkue de bekrandsede ved Mairidning, men dette bruges nu sjeldent. Paa Dreioe tjente Maitræet under Krigen til at signa- lisere Fjenden, hvortil af Baron Rantzau paa Hvidkilde var givet et Flag, som endnu ved Bryllupper og andre festlige Lejligheder hejses. Om Langeland siger Baron Bretton: En fornuftig Sparsomhed finder i det hele taget Sted, dog ikke en saadan, der formaner Vedkommende til at nægte sig Livets Be- hagelighcder. Den langelandske Gaardmand nyder ei sjeldent Biin til Gilderne, men til daglig Brug er han meget ædruelig, og be- ruser sig hverken i Viin eller Brændeviin. Jovrigt fortæres der mere af Fede- og Fødevarer end strikte nedvendigt, men Landets Frugt- barhid gjor, nt Beboerne ingen Idee have om den Sparsomhed med Fødevarer, som en h,und Nødvendighed paa mange andre Steder