Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
. 31
andre Jordarter, er ganske vist, især forsaavidt det sydlige Langeland
angaaer. Paa Langeland pleier man at sige, naar man vil opføre
en Bygning, sætte et Steengjerde o. s. v., at man stal grave til
Leret inden man lægger Grunden, et Beviis for at det ikke er meget
langt borte. Ved en Bronds Gravning i den temmelig højtliggende
Haugbolle By, anstillede Hr. Pastoren folgende Iagttagelser. Forst
kom et mægtigt Lag Madjord, dernæst redt, tort Leer, saa blaat,
seit, fugtigt Leer, saa et Sandlag, i hvilket Vandet fremkom, derefter
Leer, som ikke blev gjennemgravet. Man var trængt 7 til 8 Alen
i Jorden. Mergel, vedbliver Hr. Plesner, findes paa Langeland
næsten overalt, men er, saavidt min Erfaring gaaer, mere hyppig og
almindelig udbredt end mægtig. Kalkmergel findes i Magleby Sogn
meget nær Dagen, og har paa nogle Steder, ved at naaes af Ploven,
frembragt den frugtbareste Jord jeg kjender. Ogsaa paa mange andre
Steder er Mergelen noer. Da Hr. Pastor Plesner engang opdyrkede
en Mose i Longelse, kunde han, ved at lade en Plov med smallere
Muldfjoel folge en Plov, som tog en bred Fure, ploie Mergelen op.
Ved at kaste Grøfter, især i side Egne, finder man næsten allevegne
mergelblandet Grund, og det lonner sig godt at føre det Opgravede
paa Agerlandet. Reen Kalk har Hr. Plesner ikke seet paa Lange-
land, undtagen enkelte Kalkstene. Men at Jorden paa flere Steder
har en Deel Kalkpartikler^' er vist. Endog den Mængde af smaa
Snegle med kalkagtige Huse, som findes i flere Torvemoser, ere Vid-
ner herom.
Saa udbredt Mergelen efter det Foranforte end maa antages at
voere paa Langeland, saa lidt Mergel saae Forf. dog. Dertil kan vel
den Omstændighed have bidraget, at saa Faa mergle endnu. Men
udentvivl ligger Mergelen temmelig dybt, den side Grund undtagen.
Det eneste Sted, hvor Forfatteren saae Mergel ganske nær Overfladen
paa jevn Mark, var i en Veigrsft ikke langt fra Eimmerbolle naar
man kommer fra Rudkjsbing. Ellers altid i flere Fods Dybde. I
de grevelige Skove paa Hover i det nordlige Langeland sindes ingen
Mergel uden paa de sideste Steder, og det endda meget dybt.
Store Rullesteen ere ikke sjcldne paa Langeland. Især opbrydeS
endnu mangfoldige Steen i den sydlige Halvdeel. Paafaldende er
ofte Stenenes Stocrelse. Paa Schousbo lod Eieren, Hr. Proprietair