Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
. 31 andre Jordarter, er ganske vist, især forsaavidt det sydlige Langeland angaaer. Paa Langeland pleier man at sige, naar man vil opføre en Bygning, sætte et Steengjerde o. s. v., at man stal grave til Leret inden man lægger Grunden, et Beviis for at det ikke er meget langt borte. Ved en Bronds Gravning i den temmelig højtliggende Haugbolle By, anstillede Hr. Pastoren folgende Iagttagelser. Forst kom et mægtigt Lag Madjord, dernæst redt, tort Leer, saa blaat, seit, fugtigt Leer, saa et Sandlag, i hvilket Vandet fremkom, derefter Leer, som ikke blev gjennemgravet. Man var trængt 7 til 8 Alen i Jorden. Mergel, vedbliver Hr. Plesner, findes paa Langeland næsten overalt, men er, saavidt min Erfaring gaaer, mere hyppig og almindelig udbredt end mægtig. Kalkmergel findes i Magleby Sogn meget nær Dagen, og har paa nogle Steder, ved at naaes af Ploven, frembragt den frugtbareste Jord jeg kjender. Ogsaa paa mange andre Steder er Mergelen noer. Da Hr. Pastor Plesner engang opdyrkede en Mose i Longelse, kunde han, ved at lade en Plov med smallere Muldfjoel folge en Plov, som tog en bred Fure, ploie Mergelen op. Ved at kaste Grøfter, især i side Egne, finder man næsten allevegne mergelblandet Grund, og det lonner sig godt at føre det Opgravede paa Agerlandet. Reen Kalk har Hr. Plesner ikke seet paa Lange- land, undtagen enkelte Kalkstene. Men at Jorden paa flere Steder har en Deel Kalkpartikler^' er vist. Endog den Mængde af smaa Snegle med kalkagtige Huse, som findes i flere Torvemoser, ere Vid- ner herom. Saa udbredt Mergelen efter det Foranforte end maa antages at voere paa Langeland, saa lidt Mergel saae Forf. dog. Dertil kan vel den Omstændighed have bidraget, at saa Faa mergle endnu. Men udentvivl ligger Mergelen temmelig dybt, den side Grund undtagen. Det eneste Sted, hvor Forfatteren saae Mergel ganske nær Overfladen paa jevn Mark, var i en Veigrsft ikke langt fra Eimmerbolle naar man kommer fra Rudkjsbing. Ellers altid i flere Fods Dybde. I de grevelige Skove paa Hover i det nordlige Langeland sindes ingen Mergel uden paa de sideste Steder, og det endda meget dybt. Store Rullesteen ere ikke sjcldne paa Langeland. Især opbrydeS endnu mangfoldige Steen i den sydlige Halvdeel. Paafaldende er ofte Stenenes Stocrelse. Paa Schousbo lod Eieren, Hr. Proprietair