Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

32 ■ I l ' ' ■ Pilegaard for ikke længe siden en Steen klove, som ene afgav Ma- terial til 50 Favne enkelt Steengjoerde. Om de mange Bakker og Hoie paa Langeland siger Hr. Pro- prictair Hastrup, at de samtligen, selv de største, bestaae af forskjellige Jordlag, opkastede fra Sydost af. Ved at gjennemskjære saadanne Banker, paa den sydøstlige Side, har han fundet forst eller overst 4 Iå 6 Tommer Sand, blandet med Muld, Gruus, Kalk, Mergel og Smaasteen. Dernæst et Lag bruunt Leer og Kalk, blandet med end flere Steen, til | Alens Dybde og mere. Saa et Lag guult Sand af I Alens Tykkelse. Derpaa et Lag Gruus blandet med Kalk af I Alens Tykkelse. Denne Gruusrevle afvexler siden med guult, sandblandet Leer, men Gruset er altid omgivet af en tynd Stribe ftin Kalkmergcl. I det gule Leer sindes nogen Mergel, men samme holdt intetsteds Stand, forend man kom 6 Alen dybt. Denne Side, nemlig den sydøstlige, er ialmindelighcd den frugtbareste, ligesom den nordvestlige den ufrugtbareste. Her er nemlig Solens Jndvirk- ning mindre og Jordbunden mere fast, bestaaende af bruunt eller guult Leer. Denne Skildring af Bakkerne paa Langeland stadfæstes af Føl- gende, fra Hr. Forpagter Hansen paa Nedergaard. Bakkerne her paa Landet, især i den nordlige Halvdeel, siger Hr. Hansen, bestaae ab mindeligvns paa den sydlige Side af Sand eller Gruus, paa den nordlige derimod af Leer. Hvor der gives Sandstrækninger, bestaae Bankerne ^imidlertid ligeledes heelt af Sand. Ogsaa Hr^ Pastor Plesner yttrer om Bakkerne, at deres Bestanddele ere en Blanding af Sand, Gruus, Leer, Mergel, Muld, og at Mergel sindes hverken saanoer Dagen eller i saa mægtige Lag, som i Moser og dybe Egne. Alle Bakker paa Langeland blive dyrkede, og mange af dem vise sig meget frugtbare, hvortil Aarsagen for en Deel maa soges i den Gjodske, Qvceget der efterlader sig, naar del om Sommeren i Mid- dagsstunden soger Svale paa Toppen af Bakkerne. Men ialminde, lighed ere dog Bakkerne ikke saa frugtbare som det flade Land, deels fordi de mere ere udsatte for Vindenes Indflydelse, deelö vel ikke heller have været dyrkede saa omhyggeligen. Paa det saakaldle Blox- bjerg forekommer det Forf. endog at have seek Lyng.