Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
en Eyg-Moses Forbedring. Denne Mose, som bestaaer af los, rod-
lig, til 2 Alen dyb Torvjord, med hvidt Sand nedenunder, er
bevoxen med smaa Lyng. Omtrent 30 Tender Land deraf ere over-
kjorte med et Lag Jord af 2 til 3 Tommers Tykkelse, for at faae
Grønsværen med Lyngen til at raadne og gjore Plads for bedre Græs-
arter. Forsøget er faldet meget heldigt ud og bliver fortsat, men Hr.
Cossel mener dog at en Overgødskning med Compost er nødvendig
for ganske at opnaae Hensigten. Den Jord, som paakjortes, er taget
af en Forhoining, hvor en Vei skuldr anlægges, og bestaaer af Sand,
Leer og Mergel. Ingen Forffjel er imidlertid endnu bemærket med
Hensyn til Virkningen af disse forskjellige Agregater.
Jalmindelighed lide Jorderne ikke af Fugtighed paa Langeland,
hvor de mange Bakker og Hoie, formedelst deres ringe Omfang og
deres Dannelse, skyde Vandet istedetfor at lade det synke. Kildespring
ere derfor ikke meget hyppige, dog findes saadanne hist og her, især
ved Strandkanten og i den nordlige Halvdeel, som har den poröseste
Overflade. I den sydlige Halvdeel derimod kan stærk Regn eller
To undertiden give Anledning til Vandstader i Fordybningerne, fordi
den lerede Overflade snart er mættet, og det overflødige Vand altsaa
trækker hen til de laveste Punkter, hvorfra det ikke altid faa hastigen
kan lobe af som det kommer. Ved Nedergaard, rtwb Enden af en
Skov, som gaaer lige til Stranden, svomme Træerne i Vand, og
have et saare kummerligt Udseende. Men den skadeligste Fugtighed
foraarsage dog Fjordene, eller Norene, naar i varme Somre Vandet
bortdunster og Grunden udvikler farlige Mjasmer for Sundheden.
Den langvarige Feber, hvorunder Langeland for nogle Aar siden leed,
og som bortrev saa mange Mennesker, havde neppe nogen anden Grund.
Efter saaledes at have gjennemgaaet alt hvad der har været
Forf. muligt at tilvejebringe om Jordbundens Beskaffenhed paa
Langeland, skride vi til at beskrive de Smaaoer, som ligge Langeland
noermest, og som paa en vis Maade ydgjore en integrerende Deel
af samme. De vigtigste ere: Den Bog^e med et Par smaa Holme