Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
36 en Eyg-Moses Forbedring. Denne Mose, som bestaaer af los, rod- lig, til 2 Alen dyb Torvjord, med hvidt Sand nedenunder, er bevoxen med smaa Lyng. Omtrent 30 Tender Land deraf ere over- kjorte med et Lag Jord af 2 til 3 Tommers Tykkelse, for at faae Grønsværen med Lyngen til at raadne og gjore Plads for bedre Græs- arter. Forsøget er faldet meget heldigt ud og bliver fortsat, men Hr. Cossel mener dog at en Overgødskning med Compost er nødvendig for ganske at opnaae Hensigten. Den Jord, som paakjortes, er taget af en Forhoining, hvor en Vei skuldr anlægges, og bestaaer af Sand, Leer og Mergel. Ingen Forffjel er imidlertid endnu bemærket med Hensyn til Virkningen af disse forskjellige Agregater. Jalmindelighed lide Jorderne ikke af Fugtighed paa Langeland, hvor de mange Bakker og Hoie, formedelst deres ringe Omfang og deres Dannelse, skyde Vandet istedetfor at lade det synke. Kildespring ere derfor ikke meget hyppige, dog findes saadanne hist og her, især ved Strandkanten og i den nordlige Halvdeel, som har den poröseste Overflade. I den sydlige Halvdeel derimod kan stærk Regn eller To undertiden give Anledning til Vandstader i Fordybningerne, fordi den lerede Overflade snart er mættet, og det overflødige Vand altsaa trækker hen til de laveste Punkter, hvorfra det ikke altid faa hastigen kan lobe af som det kommer. Ved Nedergaard, rtwb Enden af en Skov, som gaaer lige til Stranden, svomme Træerne i Vand, og have et saare kummerligt Udseende. Men den skadeligste Fugtighed foraarsage dog Fjordene, eller Norene, naar i varme Somre Vandet bortdunster og Grunden udvikler farlige Mjasmer for Sundheden. Den langvarige Feber, hvorunder Langeland for nogle Aar siden leed, og som bortrev saa mange Mennesker, havde neppe nogen anden Grund. Efter saaledes at have gjennemgaaet alt hvad der har været Forf. muligt at tilvejebringe om Jordbundens Beskaffenhed paa Langeland, skride vi til at beskrive de Smaaoer, som ligge Langeland noermest, og som paa en vis Maade ydgjore en integrerende Deel af samme. De vigtigste ere: Den Bog^e med et Par smaa Holme