Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

39 Besværlighed og mindre Nytte at drive dem under Haugbolle By som Tilfældet er. Ved Udskiftningen, som for flere Decennier siden er passeret, kunde og burde Udflytning have fundet Sted. Men efter hvilke Principer man da udskiftede, skulle vi snart faae at hore. 3 Henseende til disse Ders Bebyggelse kom desuden i Betragtning, at Hjortholm, hvorunder de hore, drives ved Hoveri, som man ikke kunde have faaet af de xaa Oerne udflyttede Beboere. Ogsaa Tiendens Ddelse i Kjcerven, som da gjaldt for et «forkrænkeligt Gode, dar en Hindring for disse Oers Bebyggelse. Der gives endnu 3 Der eller Holme i Lindelse Noer. De to hore til Lindelse. Den største, nemlig Lindre, bærer baade Korn og Rapsæd, og er deelt imellem flere Eiere, men ingen boer paa Den. Den har formodentlig samme Jordarter som Langoe og Bogoe. Den tredie, som tilhorer Faareveile, er ikke andet end en ubetydelig Holm, som ikke benyttes til noget. Endnu kan her tilfoies, al i Havet ved Risting ,ligge et Par Smaaholme, som ere underkastede Oversvømmelse, men dog benyttes til Faaregroesning. De bestaae af Sand med ubetydeligt Muld i Overlaget. Den største kaldes Gtorholm. , Siøe og Skovøe. Si^e er beliggende omtrent 1 Fjerdingvei fra Rudkjsbing. Storste- delen er Sylt. Dog findes endnu Epor af, at den nordlige og nordvestlige Deel, der er noget hoiere, har været dyrket. For Tiden tjener Den til as græsse 140 Koer af Nedergaards Hollcenderi. Underlaget er Gruus, og derfor holder Græsset ogsaa bedst ud i vaade Sommere, men giver just ikke feed Melk. Almindeligviis haves | Fjdg. Smor af Koen, dog naar Meiersten er duelig, svarer Smortt fuldkommen til det langelandske. Den er deelt, ved Jordvold og Rækværk af Stænger, i to Dele, saa at der afvexlende groesses nogle Dage i hver af Afdelingerne. Paa Den findes et Huus ind- rettet til Melkeftue, Smorkjelder og Hestekjerne. Ogsaa haves en Svineftie til 30 Sviin. Vand haves tilstrækkeligt, om ikke altid i den ved Huset værende' Brond, saa dog i en god Vanddam, ikke langtfra samme. Ofte, særdeles omEfteraaret, oversvommes den østlige og sydlige Deel af Den. Holloenderiet soger da Egnen ved Meieri-