Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

41 Srrynøe og Strynøekalv. ■ Omtrent 1 Miil sydvest for Rudkjobing ligger den frugtbare lille De Gtrpn. Strynøekalv iberegnet, leve her paa et Areal af 963 Tdr. Land eller ikke fuldt TliT Q Miil 550 Mennesker (1801— 490). Den hæver sig kun nogle Alen over Havet, er ganske flad, wen dog ikke udsat for Oversvømmelser, undtagen ved Udkanterne. Naar nogle Pileplantninger undtages, er Den ganske bar. Eng haves ikke, men des frugtbarere Agermark. Jorderne ere rigtignok sfie og lerede, og i Regnvejr tesvcerlige at dyrke. Men naar enkelte Steder undtages, hvor Madjorden kun er af Plovfures Dybde, haves ialmindelighed en dyb Madjord, paa sine Steder vel endog af en heel Alens Dybde*). Naar Vandet ikke holdes godt af, er Jorden strax suur og kold. Underlaget udgjor som Overskorpen Leer. Under Leret sindes overalt Mergel, og det endog langs med Stranden, hvor den etsteds findes af en saa lps Farve, og saadan Textur, at den maastee kunde tjene til at fabrikere engelsk Steentoi af. Under Mergelen er Sand, og atter under samme Smaasteen i 3 til 4 Alens Dybde. Her fremvoelde Vandaarerne. Brøndene ere som en Folge heraf ialmindelighed ikke heller dybere. Str^n-ekalv, som med Strynoe udgjor et Sogn, har kun 3 Gaarde. Jorderne ere mere grusede i Overfladen, og Mergelen ligger dybere. Alle Udkanter ligge som Sylt, og benyttes deels til Hoflet, deels til at græsse Koerne paa. Hele Dm vilde være udsat for Oversvømmelse, dersom ikke Agerjorden var inddæmmet. Til Strpnoe hore folgende ubeboede Holme. N. 23. for Den, Vægterholmen og Bondcholmen. Vesten for Strynoekalv i en Linie næsten lige til Om Birkholm, Grensholm, Bredholm, Græsholm og Bogen, der famtligen begrcendse det saakaldle Morkedyb paa Nordsiden. Alle disse Holme ere Sylt og afbenyttes til Hoflet og Eftergroesning. Af Bredholm, som er den storste, har ') Hvor frugtbar Jorden er paa Strynoe vil kunne skjønnes deraf, at sidste Sommer (1836) havde Hr. Pastor Petersen 2 Tdr. Land besaaet med Raps, som opreist maalte en Høide af 3z Alen, og følgeligen var 1 Qvarteer høiere end den Raps ved Berlin, hvorom paa samme Tid i Aviserne gik saa meget Ry.