Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

46 (Dreiet), det forbinder dem, oversvommes. Ved Skoven forstaaes ingenlunde noget skovbegroet Parti, thi samme er ligesaa bar som den øvrige Deel af Den, men et, sandsynligviis i fordums Dage med Skov prydet Streg. Denne saakaldte Skov ligger i dm vestlige Ende af Den. Dreioe hcever sig temmelig over Havfladen, især har Skoven en hoi Beliggenhed med bratte Klinter, som undergraves af Havet, saa at en mærkelig Formindskelse af Grunden er kjendelig, Paa 3 Steder især, findes side Strøg, udsatte for Oversvømmelse. Disse erer Meilhovedet ved den vestre Ende af Den, H)Udehc>vedet paa den nordre Side, Fæleden paa den syndre Side. De bedre Dele af disse Sylte fredes til Engflet, Resten afbenyttes til Grces- ning. Naar disse side Strækninger, som for en stor Deel bestaae af Sand eller Gruus, undtages, har Dreioe fortrinlige Leerjorder, som paa det egentlige Dreioe, ved al gjodes hvert andel Aar, ere bragte til en stor Rigdom af Muld i Alens Dybde. Skoven, som aldrig, for den nylig passerede Udskiftning, har faaet Gjodske, har kun Muld i 1 Q.varteers Dybde. Næsten over hele Den sindes Mergel, selv ved Strandkanten, hvor samme ved Landingen var det forste, der tiltrak sig Forfatterens Opmærksomhed. Dog overtreeffer Skoven i saa Henseende den ovrige Deel af Den. Udflytterne paa Skoven have fundet Vand i 7 til 8 Alens Dybde. I Dreioe By derimod ere Brøndene 13 til 14 Alen dybe, -Til Dreioe hore 3 Holme: Grpdholm, som for Tiden dog ikke er andet end en Gruus- eller Stenhob, Græsholm, som er den bedste og græsser 20 Faar, Flæskholm, som grckSser 10 Faar. Der er intet drikkeligt Band paa nogen af disse Holme, som om Vinteren og Efteraaret næsten altid staae under Vand. Skarpes Længde er omtrent ä Miil, og paa bredeste Sted henimod 1 Fjerdingvej. Jorderne ere lerede og af god Bonitet. Skaroe er aldeles flad og kun lidet hoiere end Havet, dog over- svsmmes kun det saakaldte Rev ved den vestre Ende og Fæleden i den ostre Ende, men disse Strækninger ere temmelig betydelige. HjortHe og Birkholm ere omtrent lige store, nemlig en Fjerdingvej lange og neppe en halv Fjerdingvej brede. Jorderne ere ikke saa gode som paa Dreioe eller Skaroe. De ere lssere og Under-