Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
50 Harer er der en stor Mængde paa Lyse ligesom paa Auernak, Dreier og Hjortoe. Roest Auernakoe er Lyse den behageligste af Smaaoerne t dette Streg. Den ostlige Deel er ret smuk, isser naar den staaer i sin fulde Flor wed frodig Sæd. Ogsaa Lyse By seer meget ordentlig ud. Kirken, med Proestegaardcns Have ved Siden, rager sig ret godt ud fra den ligefor beliggende Præst,gaard. ' "• *fl4 > r n-<j ditr”: v . - ■;, ;,v y_ tttv •<,> Jlumøe, Viøe, Horsehoved. Disse 3 Der ligge i den Bugt, Horne Landet paa dens Nord- side danner med Fyen. De udgiore alle 3 en sammenhængende lang Strimmel. Jlum-e er over 1 Miil i Omkreds og er for det meste flad. Dens Areal udgjor 156 Tdr. Land. inde- holder omtrent 29 Tdr. Land og er hoiere. Horsehoved udgjor 4 Tdr. Land og forbinder begge foranforte Smaaoer. Ved Hoi- vande overskylles Horsehoved, hvorved stundom Cummunicationen imellem Ilumoe og Vise i flere Dage afskæres. Endeel af Ilumoe oversvommes ogsaa. Vioe er derimod fri for Oversvømmelser, men Havet underskoerer Kysten. Paa Ilumoe ere 2 Gaarde, under hvilke Bise og Horsehoved drives af den ene Feester. Jorderne rre sandede, dog har Ilumoe nogle muldblandede Jorder. Sprogøe, Vrescn. Om disse to Der, som ligge i det store Belt, vides kun Folgende: Sprogøe har et Areal af 27 Tender Land (efter Begtrup) til 1 Td. 5 Skp. 1 Fdkr. og 1 Alb. Hartkorn. Den horte fordum under Stamhuset Juelsbjekg i Fym, men tilhorer nu General- Postdirectionen. Landet er temmelig fladt i den vestre Ende, men har en hoi Banke i den ostre, hvor der sinde« Spor eller Rudera af en Vikingeborg. Denne Banke eller Klint undermineres meet og meet af Havet, og 1824 var Den nærved at gjennemskoereS af Strømmen, hvilket dog blev forebygget ved en Sleendoemning. Den er af Vigtighed for Overfarten i Jisvintre. I de senere Aar er indrettet et meget beqvemt Gjeestgiversted paa samme og Gjoest- giveren driver Avlsbrug, samt har Opspn med det derværende Fpr.