Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Harer er der en stor Mængde paa Lyse ligesom paa Auernak,
Dreier og Hjortoe.
Roest Auernakoe er Lyse den behageligste af Smaaoerne t dette
Streg. Den ostlige Deel er ret smuk, isser naar den staaer i sin
fulde Flor wed frodig Sæd. Ogsaa Lyse By seer meget ordentlig
ud. Kirken, med Proestegaardcns Have ved Siden, rager sig ret godt
ud fra den ligefor beliggende Præst,gaard.
' "• *fl4 > r n-<j ditr”: v . - ■;, ;,v y_ tttv •<,>
Jlumøe, Viøe, Horsehoved.
Disse 3 Der ligge i den Bugt, Horne Landet paa dens Nord-
side danner med Fyen. De udgiore alle 3 en sammenhængende lang
Strimmel. Jlum-e er over 1 Miil i Omkreds og er for det
meste flad. Dens Areal udgjor 156 Tdr. Land. inde-
holder omtrent 29 Tdr. Land og er hoiere. Horsehoved udgjor
4 Tdr. Land og forbinder begge foranforte Smaaoer. Ved Hoi-
vande overskylles Horsehoved, hvorved stundom Cummunicationen
imellem Ilumoe og Vise i flere Dage afskæres. Endeel af Ilumoe
oversvommes ogsaa. Vioe er derimod fri for Oversvømmelser, men
Havet underskoerer Kysten. Paa Ilumoe ere 2 Gaarde, under hvilke
Bise og Horsehoved drives af den ene Feester. Jorderne rre sandede,
dog har Ilumoe nogle muldblandede Jorder.
Sprogøe, Vrescn.
Om disse to Der, som ligge i det store Belt, vides kun
Folgende:
Sprogøe har et Areal af 27 Tender Land (efter Begtrup)
til 1 Td. 5 Skp. 1 Fdkr. og 1 Alb. Hartkorn. Den horte fordum
under Stamhuset Juelsbjekg i Fym, men tilhorer nu General-
Postdirectionen. Landet er temmelig fladt i den vestre Ende, men
har en hoi Banke i den ostre, hvor der sinde« Spor eller Rudera
af en Vikingeborg. Denne Banke eller Klint undermineres meet og
meet af Havet, og 1824 var Den nærved at gjennemskoereS af
Strømmen, hvilket dog blev forebygget ved en Sleendoemning.
Den er af Vigtighed for Overfarten i Jisvintre. I de senere Aar
er indrettet et meget beqvemt Gjeestgiversted paa samme og Gjoest-
giveren driver Avlsbrug, samt har Opspn med det derværende Fpr.