Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

56 hvor der er dybest, ikke er over en Alen Vand. Soen flal have havt Overflodighed af Gjedder, Karusser, Suder, Skaller, Aborrer og Aal. Nu findes kun de fire forste Fiskearter (vide Pastor Leer, bechs Beskrivelse af Ringe Sogn). Fjellerup S§, i den nordlige Kant af Gieslev Sogn, er 14 Tdr. Land stor, meget fiskerig, og fra 4 til 12 Alen dyb. De almindelige Fisk ere Aborrer og Gjedder, dog ogsaa enkelte Brasen. Soen horer under Lykkesholm. Andre Smaasser ere: Gudme i Gudme Sogn, Lykkes- helms 2 Soer, Fl^dsirup S- i Flsdstrup Sogn, men hvorom Forfatteren ikke har andet at bemærke, end at de ligge i Gudme- og Vinding-Herred, og tilhore, den forste Stamhuset Glorup, de to næste Hovedgaarden Lykkesholm, og den sidste de tilstødende Selvejere. Iuulb)? C- i Vinding Herred er omtrent 40 Tdr. Land stor. Gjedder og Aborrer sistes. Juelsberg og Baroniet Holkenhavn have Tilstod. Soen har før været lidt storre, men for nogle Aar siden blev Äaen i det trange Dallob ved Ladegaards Bakkerne noget udgravet, hvilket i Forening med en Række af terre Somre har formindsket Seen lidte Ellers tilgroet Juulby So nok ikke. Fra Seen gaaer Vandet til den saakaldte Ladegaards S- tæt under Nyborg Fæstningsværker, og derfra ind i Byen. Langeland har 2 Ferskvandssoer: Borg S§en, ved Tranekjcer Slot, og Steengade , begge i den nordlige Halvdeel af Landet. Om disse Soer har Hr. Kammerjunker Bretton meddeclt Forfat, tven Folgende: Steengade So antager jeg at være 150 til 170 Tdr. Land stor. Sidste er temmelig dyb, derimod groer Steengade So meget op, og vil udentvivl inden et Seculum ikke existere mere som So. Fiskeriet i samme er ikke af Betydenhed. Heller ikke i Bergseen. Gjedder og Aal ere de væsentligste Fiff, som fanges i disse Soer, forovrigt ikkun smaa Fiff. Af Fuglevildt sindes i begge Soer VildgjoeS og Vildoender. Jordbunden ved Bredderne er ved begge i Reglen tsrv- agtig, sine Steder begroet med Elle. Steengade So afgiver for« trcrffelige Ror. I ældre Tider siges Steengade Ss at have staaet i Forbindelse med Havet, og jeg har hort Navnet Frellesvig eller