Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

62 han med betydelige Opoffrclser ssger at blive Herre over Kilderne, og til den Ende aarligen gjennemgaaer en Mark eller Lokke, som fuldstcendigen udgroftes. Ogsaa Grev Bille Brahe har intet sparet for at udtørre de side Dele af Hvedholms og Egeskovs Hovedgaards Marker. Mange Stoermoser, og opskaarne Torvemoser ere udgravede, og da enkelte af dem laae indfluttede af Forhøjningerne, er Vandet bortleder ved Steen- kister, brolagte i Bunden, som stundom ligge 4 til Alen under Jordens Overflade. Ligesaa har hans Exellence Grev Moltke fuldfort betydelige Udgrøftninger, især ved Mullerup. Det af ham givne Exempel er endog i en paafaldende Grad efterfulgt af hans Bonder. Foestegaardmand Hans Hansen i Frorup By har saaledes i 6 Aar ladet grave 1000 Favne Vandgrofter. Paa Nyborg Mark ere 70 til 80 Tdr. Land, den saakaldte Langemose og Langevaud, som for en stor Deel forhen stod under Vand isoec om Vinteren, ved en stor Hovedgrav udtørrede og blive nu dyrkede. Kort, det er øjensynligt, at alle indser Vigtigheden af al bortskaffe det skadelige Vandl Overall ere aabne Grøfter foretrukne bedækkede Grøfter, og disse kun anvendte, hvor man ikke vilde afbryde Agrene, eller under Forplejningerne. Som oftest ere de bedækkede Grøfter blevne Afled- ningsqro-fter, istedelfor at aabne Grofter efter Theorien ffulde vcere det. Man har nemlig villet vcere overdeviist om at Grøfterne trak, og meente at del var lettere, i Tilfælde af en Forstoppelse, at om- lægge de enkelte, som oftest kun korte, Afiedningsgtofter, end det hele. Saaledes baner Praxis sig ofte en ganske modfat Bei end Theorien. Saare sjelden er Rus brugt til at fylde med, men Steen foretrukne, dog har man ikke kastet Stenene imellem hinanden, men anlagt regelmæssige Steenkister. Det eneste Eted hvor bedækkede Grofter, fyldte med Riis, ere anvendte i det Store, eller som Hovedudtorrings- middel, er paa Valdemar Slots og især Thaersmindes Hovmarker paa Thorseng. Den forrige Eier, salig General Juel, lod her for 30 til 35 Aar siden Markerne gjennemffoere med en Mængde Riis- grøfter. ♦) Om Virkningen nogensinde har svaret til Hensigten har *) Underfaldsrender, souterrains, af Bønderne paa Thorseng kaldte Sutte- render, Mage til FranffmændcncS sourerout af Sauerkraut.