Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
64 ogsaa paafores fra de omliggende Hoie. Det hele Foretagende er upaatvivleligt et nyttigt Værk, da ikke alene den Plads, som fer op- toges af Vandet, vil komme til Nytte, men iscer et betydeligt Ter- rain omkring samme bliver udtorret ved denne Lejlighed, og Holken- havns Lokker blive forøgede med et Nummer. Saa meget mere maa man forundre frg over at Godsejeren ikke kommer Forpagteren til Hjcelp. Men Godset er under Administration og Hænderne allsaa paa alle Sider bundne. Andre ved Kunst udtørrede Soer sindes saavidt vides ikke i Svend- borg Amt. Men flere kunde maaskee let afgraves. Saaledcs f. Ex.: Sundet ved FaaHora, der allerede viser saa megen Hang til at groe sammen, og hvorfra til Havet kun haves en kort Distance. Hsivande turde dog maaskee gjsre den hele Operation lidt mislig. Egneborg Dam paa Baroniet Trolleborg, hvis Udtørring vilde forskaffe den magre Avlsgaard Egncborg lidt Eng, hvortil den saa meget trænger. Ringe S«-, med hvis Udtørring allerede er gjort en Begyndelse i Aaret 1825, for desbedre at afbenytte den ovenfor liggende Torvemose. Hvidkilde Sp, som let kunde udtsrreS, da den fornemmeligen er bleven til ved Opdcemning, men hvorved Hvidkildes stjonne Be- liggenhed vilde gaae tabt, hvilket dog vist nok rigelig vilde opveje« af den Fordeel, en god Eng paa 100 Tonder Land maatte afkaste. Ogsaa de tvende Brakvands-Soer paa Dreio lade sig udtørre. Grunden skal vare muddret og kunde folgeligen afgive Engbund. Men da Soerne ved Hsivande lobe Fare for at fyldes igjen, maatte, man overveje hvorvidt en Inddæmning burde betale sig. Dog den aldrig hvilende Natur vil vist ikke heller vise sig uvirksom i anførte Hen- seende , og om eet eller to Aarhundreder ville maaskee allerede flere af de i dette Kapital omtalte Soer være betydeligt formindskede eller endog reent forsvundne. Beviis for Muligheden heraf afgiver den saakaldre Svanedam ved Nyborg. Denne Dam, som er 64 til 65 Tdr. Land stor, har forhen været et Hængedynd og i oeldre Tider vel endog en So. Men den er Tid efter anden udtorret saaledes, at man nu om Sommeren kan gaae tvers over den. Dog er der endnu nogle Vandhuller i Midten. Paa Langeland have forhen været flere nu