Motorcyklen og dens Behandling
En Vejledning for Købere og Brugere

8 pludselig Strømmen. I samme Sekund faar Motoren ligesom »Aandenød«; den udsuger som sædvanligt Luft- og Bensinblandingen, men inden Cyklen er naaet 10 Alen længere, opgiver den Ævret og bliver staaende. Forøvrigt behøver man slet ikke at foretage dette Eksperiment; enhver Motorcyklist kender det nøje, da alene Igangsætningen og den med denne forbundne Modstand, som den ikke tændende Motor yder, tilstræk- kelig ofte har ladet ham ane Motorens store Bremse- kraft. Hvor forbavsende let det egentlig er at lære at køre Motorcykle, ved enhver, der blot engang har været oppe i dens bløde Saddel. Forfatteren heraf har kørt Motorcykle i adskillige Aar, men har ingensinde egentlig lært det, og saaledes er det vel gaaet de fleste, der vover Springet fra Cyklen, hvor man selv er Motor. Man sætter sig med nogen Tøven og lidt Nervøsitet i Sadlen; de for- skellige Greb er i Forvejen af den kyndige Lærer bievne indstillede paa »lille Fart«, og saa gaar det los. Men der bliver slet ikke Tid til ut tænke sig om og pleje sin Nervøsitet. Motorcyklen flyver, synes man, som en Pil hen ad Vejen. Til en Begyndelse tænker man paa ingen Verdens Ting, thi Øvelsen i at køre paa Cykle sidder jo i »Rygraden« i Forvejen. Der gaar nogle Mi- nutter, og man vaagner ligesom af en ubestemmelig fraværende Tilstand. Saa undres man over, at man ikke længere behøver at bruge Benene. Man »svæver« henad Jorden, gynges og vugges afsted i et vidunderlig! roligt Tempo, og endelig opdager man, at intet er lettere og sikrere under Solen end at styre den lille spillende Avtomobil, der trods sine Tusinder af Tøf-Tøf gør sin Rytter til et misundelsesværdigt Centrum for Omgivel- serne. Nu er Rytteren ikke længere til at »styre«, men ganske vist i en anden Forstand. Nu vil lian