Motorcyklen og dens Behandling
En Vejledning for Købere og Brugere

35 fører fra Magnetinduktoren (Kulbørsten) til Tænderlyset og Maskinlegemet. VI. Lyddæmperen. Naar en Motor knalder niere end tilbørligt, er det i de ni af ti Tilfælde Lyddæmperens Skyld. Den ei- fer lille! Saa kan man jo fremstille den noget større, vil Svaret sagtens lyde! Det er rigtigt, men her støder man imod en Hin- dring: Lyddæmperen tager nemlig en Del af Motorens Kraft, og jo større og mere »effeetiv« Lyddæmperen er, jo mere Kraft forbruger den. Princippet i Udblæsningen af de forbrændte Pro- dukter er, at disse under Motorens fjerde Takt ikke hurtigt nok kan slippe ud gennem den avtomatisk aabnede Udblæsningsventil; Stemplet presser paa, hvilket kun kan være ensbetydende med et Krafttab. Aabningen er imidlertid altfor lille til, at Produkterne kan slippe ud af egen fri Vilje, og saa fremkommer den uendelige Række af disse knaldende Lyde, som vi kender fra, hvergang et Motorkøretøj er kørt forbi os. Lyddæmperen er som Regel skruet paa Udblæsnings- røret, og en af dette Organs gode Sider er, at der aldrig kommer noget i Vejen med den. Man bør dog passe paa, at Hullerne i Lyddæmperen altid vender bagtil eller nedad, thi det er indlysende, at vender de forti], saaledes at det udstrømmende forbrændte Produkt støder paa en yderligere Modstand under sin Afgang fra Lyd- dæmperen, er det ensbetydende med et forøget Krafttab, der meget let kan undgaas. Under en forceret Kørsel, eller naar Motoren synes 3*