Motorcyklen og dens Behandling
En Vejledning for Købere og Brugere

inan forlanger kun Motorbensin, og vil man ud over dette lade Købmanden ane, at man sidder inde med et mere end almindeligt Sagkendskab, forlanger man, at Bensinens Vægtfylde maa være 680 — 700, ikke over og ikke under, saa er man paa den rigtige Side; den Motorcykle, som ikke gaar med begge disse Vægtfylder, maa enten fejle noget, eller ogsaa er den ikke værd al. eje. Forøvrigt bør Motoren ogsaa, i hvert Fald ved Sommertide, kunne arbejde støt og godt ined selv en Vægtfylde af 720. Tekniken forlanger, at i hvert Fald alle større Motorer skal kunne gøre det. Om nogen Brandfare kan der slet, ikke være Tale, naar Motorcyklen benyttes af fornuftige Mennesker. Ben- sinen er jo lukket lufttæt inde i Metalbeholderen og kommer slet ikke frem for Dagens Lys igen, førend den som en forbrændt og uskadelig Gas forlader Motoren igennem Udblæsningsventilen og Lyddæmperen. For- øvrigt sætter mange Avtoiijobilister Pris paa. at hælde Bensin i Beholderen, medens de rask væk damper løs paa Cigaren. Det ser stygt ud og burde ikke finde Sted. Man bør gøre sig det fil Regel at anvende en lettere Bensin om Vinteren og i koldt, fugtigt Vejr, f. Eks. 680, thi under saadanne Omstændigheder nærer Bensinen ikke stor Tilbøjelighed til at, ville fordampe livligt nok. Er Motoren iskold, vil det ved Vintertide undertiden knibe med at faa den i Gang. Herimod gives der et fortrinligt Middel. Man tapper en Del uf Bensinen paa en Flaske og stikker Flasken ned i en Skaal varmt Vand, indtil Bensinen har en Varme af 30 ti] 40 Grader. Saa kan den øjeblikkelig »tænde«, og har Motoren først været i Gang en ganske kort Tid, afgiver den selv den fornødne Varme til Karburatoren. Et andet ret alminde- ligt Middel til at opvarme Karburatoren bestaar i, at