Jordens Udviklingshistorie

94 sidste bestaar af forskellige Lag af Sandsten, Mer- gel og Stensalt. Fra Keuper-Tiden, især fra dennes aller sidste Del, den rhætiske Tid, og Begyndelsen af Jura-Tiden (Lias-Tiden) haves Dannelser paa Born- holm og i Skaane (Bornholms og Skaanes Kul-For- mation). Paa Bornholm indtage disse Lag smalle Strimler langs med den sydlige Del af Vestkysten og Dele af Sydkysten. De bestaa overvejende af Sand, men indeholde ogsaa Lag af Sandsten, Ler, Lerjernsten og Kul, der have været Genstand for Brydning. Lagenes Beskaffenhed og deres Dyre- og Planteforsteninger vise, at disse Dannelser ere af- satte tæt ved Kysten i salt, brakt og ferskt Vand. I Skaane er Hovedomraadet en af Brud begrænset Trekant mellem Helsingborg, Höganäs og Engel- holm. Lagene ligne meget de bornholmske. Der indvindes her Kul og ildfast Ler. Yngre Jura-Dannelser end de omtalte gamle Lias- Lag findes ikke i Danmark og Fennoskandia, und- tagen en lille Forekomst paa Andø Sydvest for Tromsø. Lag fra Slutningen af Jura-Tiden findes dog paa Skagerraks Bund. De spille derimod en stor Rolle i England, Frankrig, Syd-Tyskland og Jura- bjergene. Man deler i Tyskland Jura-Formationen i tre Afdelinger: den sorte Jura eller Lias, den brune Jura eller Dogger og den hvide Jura eller Malm. Det er Saltvandslag af vekslende Beskaffenhed. Kridt-Formationen spiller ogsaa en betydelig Rolle i Mellem-Europa. Dens ældre Lag ere af veks- lende Beskaffenhed; dens yngre Lag ere i Danmark, Skaane, Sydøst-England, Nord-Frankrig, Nord-Tysk- land og en Del af Rusland Skrivekridt. Paa Born- holm findes mindre Omraader ved Vest- og Syd- kysten med Grønsand og Arnagerkalk fra Begyn- delsen af Senon-Tiden (se Anm. S. 66). Ved Kjøben- havn har man ved en Boring i en Dybde af 1700—