Jordens Udviklingshistorie

95 2200 Fod fundet en graa, skifret Mergel med Kalk- lag, og ved Aalborg ved en Boring i en Dybde af 1150—1272 Fod graahvid lerholdig Kalk, der vist- nok ogsaa er dannet i Begyndelsen af Senon-Tiden. Det danske Skrivekridt har en Tykkelse af omtrent 1560 Fod ved Kjøbenhavn og 1030 Fod. ved Aalborg. Det danner et mægtigt Lag under det hele Land, og er tilgængeligt i Stevns Klint, Møens Klint og Svin- klev i Hanherrederne, samt i adskillige Kridtbrud ved Aalborg og Mariager Fjord. Det bestaar af Myri- ader af mikroskopiske Skaller af Slimdyr (Foramini- ferer) og Kalkalger (Kokkolither). I Danmark og Skaane aflejredes i Slutningen af Kridt-Tiden, da Hævningerne i Mellem-Europa havde frembragt lavere Vand, det saakaldte nyere Kridt (Danien-Etagen), Kalksten af vekslende Beskaffenhed: Koralkalk, dannet af revbyggende Koraller, (kan iagt- tages i Kalkbruddene ved Fakse i Syd-Sjæland og ved Annetorp ved Malmø), Limsten, dannet af Skal- ler af Mosdyr (i Stevns Klint og Bolbjerg), Blege- kridt, dannet af Slimdyr- og Kalkalge-Skaller (i Kalkbrud i Randers Egnen, ved Mønsted og Dav- bjerg, i Thy og paa Mors), samt Saltholmskalk, dannet ved Hærdning af Limsten eller Blegekridt (i Kalkbruddet ved Frederiksholms Teglværk ved Kjø- benhavn, paa Saltholm og i Klinter ved Grenaa). Hvad Klimatforholdene i Middelalderen angaa, saa herskede der i Mellem-Europa i en stor Del af Trias-Tiden et varmt og tørt Fastlandsklima, der bevirkede, at der dannede sig Ørkner og Salt- søer. I Jura- og Kridt-Tiden var der derimod tro- pisk Øklima. Rhæt-Lias-Floraens store Udbredelse angiver, at Klimaet maa have været temmelig ens over store Strækninger af Jorden. De grønlandske Plantet,orsteninger fra Kridt-Tiden vise, at der endog højt mod Nord har været meget varmt i Kridt-Tiden.