Jordens Udviklingshistorie

5 gynder det medførte Materiale at sætte sig til Bunds, først Stenene (ved Kysten), saa Gruset, saa Sandet, og tilsidst, hvor Vandet er aldeles roligt, Leret. Det Materiale, som Floderne skylle ud i Havet, og det, som Brændinger og Bølger bryde løs og skylle bort fra Kysten, afsætter sig tilsidst altsammen paa Havbunden, som derved højnes, og danner dér vandrette Lag af Sten, Grus, Sand eller Ler, det ene Lag ovenpaa det andet. Tager man noget Flodvand (eller noget Havvand en Dag, hvor Havet er i Oprør, tæt ved Kysten) i et Glas, vil man se, at Vandet er uklart. Lader man Glasset henstaa roligt, klarer Vandet sig, men samtidig afsættes der Lag af Sand, Ler eller Dynd paa Glassets Bund. Hvad vi se foregaa i det smaa i Glasset, foregaar i det store i Naturen i Havet. Det er saaledes let nok at overbevise sig om, at Dannelsen af Jord- lagene foregaar under Vand, medens de allerede dannede Lag, som udgøre det tørre Land, lidt efter lidt ødelægges ved Luftens og Vandets nedbrydende Virksomhed, og Stumperne føres efterhaanden ud i Havet, hvor de danne nye Lag. Under Lagenes Dannelse indlejres Rester, især Skaller af døde Dyr og Plantelevninger i Lagene. Naar de løse Jordlag henligge i lang Tid, bærende Vægten af de overliggende Lag, sammenpresses de, og naar der tillige igennem dem siver Vand, som medfører Kalk eller Kisel i Opløsning, kan der i Tidens Løb udskilles saa meget Kalk eller Kisel mellem de løse Jordlags Smaadele, at de hærdes og sammenkittes til Sten: Kalkslam til Kalksten, Ler til Skifer, Sand til Sandsten og Grus til Konglomerat. Samtidig omdannes de i Lagene indesluttede Dyre- og Plantelevninger mere eller mindre og blive til ,,Forsteninger”.