Jordens Udviklingshistorie

ned ad Bjergsiderne. Overalt vil man se, at der ved Foden af de stejlere Bjergsider liggei* Dynger af ned- styrtede Klippestumper og Smuld; mindre stejle Skraaninger og Dalbunden kunne være helt dækkede deraf. Paa Klippeskraaningerne og i Dalene samler Nedbøren sig til Bække og Floder; disse søge stadig at skylle Klippestumperne, som ere faldne ned i dem, med sig. Særlig ved Tøbrud ere mange Bjergbække rivende og kunne føre forbavsende store Klippestumper afsted. Ved denne Transport gnides og rulles Klippestumperne hen over Bækkens eller Flodens Bund og slide derved denne lidt efter lidt dybere, men samtidig æde Bækkene deres Lejer højere op ad og længere ind i Fjældet. I Tidens Løb kan en Bjergbæk udvide sin trange Klippekløft til en stor Dal, og i Løbet af uhyre lange geologiske Tidsrum kunne et Bjerglands Daisystenier brede og uddybe sig mere og mere, indtil tilsidst Bjerglandet er smuldret og slidt helt bort. Hvor blive Klippestumperne af, som føres afsted af Bækkene og Floderne? Undervejs rulles og gnides de mod hinanden og mod Bunden. Derved afrundes og slides de og blive mindre og mindre, til de lidt efter lidt blive til Grus, Sand og Ler. Jo mindre Strømhastighed Floden efter- haanden faar, jo mindre bliver dens Transportevne. Mange Floder afsætte allerede en betydelig Del af det Grus og Sand, de medføre, i den nederste Del af deres Løb, men en. hel Del føres dog ud i Havet; dér gribes det af Bølgerne og Havstrømmene og føres videre. Som Flodens Transportevne beror paa dens Hastighed, beror Havets Transportevne paa Havstrømmenes Hastighed og Bølgeslagets Styrke. Naar Strømhastigheden og Bølgeslagets Styrke af- tager (paa Steder, hvor der ingen Strøm gaar, eller paa saa stor Dybde, at Bølgeslaget taber sig), be-