Jordens Udviklingshistorie

3 ved at undersøge Stenene i en Skærvebunke eller paa en Strandbred. Vil man prøve paa at inddele Stenene i Grupper efter deres Egenskaber, vil man snart se, at de naturligst inddeles i to store Grup- per: 1) de Stenarter, hvis Bestanddele ere ordnede i Lag (f. Eks. Sandsten, Skifer), de saakaldte „lagdelte Stenarter” eller „Sediment-Sten- arter”, og 2) de Stenarter, hvis Bestanddele ikke ere ordnede i Lag (f. Eks. Granit, Lava), de saa- kaldte „størknede Sten arter” eller „erup- tive Stenarte r”. Lad os et Øjeblik vende tilbage til de løse Jord- lag ovenpaa Sten-Jordskorpen og spørge: Hvor- ledes opstaa Jordlagene? Prøver man paa at besvare dette Spørgsmaal ved Iagttagelser i Na- turen, vil man snart se, at hvad der dannes af løse Jordlag paa tørt Land, er forsvindende: Flyvesand, nedregnet og nedblæst Jord ved Foden af Bakker, nedskredne Jord- og Klippemasser i Bjergegne, og endelig i kolde Egne Gletscher-Aflejringer. Man vil hurtig gøre den Erfaring, at Dannelsen af nye Lag paa tørt Land er Undtagelsen, og at tvert- imod Reglen er den, at det tørre Land vejrsmuldrer og sønderdeles lidt efter lidt, og at det efterhaanden nedbrydes, afslides, og bortføres ved Nedbørens, det rindende Vands og Havets Virksomhed, saa at det faste Land stadig bliver lavere og mindre. Om Rigtigheden heraf kan man let overbevise sig ved egne Iagttagelser. Der er hertillands Lejlighed nok til at se, at Havet mange Steder nedbryder Kysten i betydelig Grad. Hvad Nedbrydningen inde i Landet angaar, vil man i enhver Bjergegn, man færdes i, iagttage, at selv de haardeste Klipper ere fulde af Revner og Sprækker. Disse udvides stadig ved Plan- ternes og Frostens Virksomhed, indtil lidt efter lidt større og mindre Klippestykker løsne sig og styrte i*