Jordens Udviklingshistorie

sjældent. Fund af Mønter sammen med andre Genstande ere hyppigere og kunne give værdifulde Tidsangivelser. Har man nu sammen med Mønter fundet Genstande af karakteristisk Form og Arbejde, og saaledes faaet Alderen af disse Genstande bestemt, kan man atter anvende dem til videre Aldersbestem- melser. Man kan være saa heldig i nye Fund at træffe dem sammen med andre Sager, hvis Alder ikke forud er kendt. Disse Sager kunne saa atter anvendes til videre Aldersbestemmelser, og saa frem- deles. Ofte maa man lade sig nøje med en relativ Aldersbestemmelse. Man kan gøre to Fund under saadanne Forhold, at man med Sikkerhed kan slutte, hvilket af de to Fund der er ældst, og hvil- ket der er yngst. Man kan f. Eks. være saa heldig at finde Grave eller Ruiner over hinanden, en Kirke, der er bygget ind i en Grav og altsaa er yngre end denne, o. s. v. Geologerne gaa frem paa samme Maade, naar de udforske Jordens Historie. Materialet til denne findes i Jordskorpens Sten- og Jordlag, og det er ved at undersøge de Forhold, som disse frembyde, og de Rester af Fortidens Planter og Dyr, som findes deri, at Geologerne ere komne til de Resul- tater, som have sat Verden i Forbavselse. Lad os et Øjeblik betragte Jordskorpens Bygning. Hvis vi grave os en Brønd, ville vi iagt- tage, at vi under Mulden træffe paa „de løse Jord- lag” (f. Eks. Grus, Sand, Ler). Disses Tykkelse kan veksle meget fra den ene Egn til den anden, men gøre vi Brønden tilstrækkelig dyb, naa vi igennem dem ned til den underliggende, faste Sten-Jord- skorpe. De Stenarter, som sammensætte denne, ere langt fra ens. Hvor forskellige Stenarterne kunne være i Henseende til Bestanddele, Haardhed, Farve og andre Egenskaber, faar man en Forestilling om