Jordens Udviklingshistorie

7 mindre i Omfang. Da Jordens Indre ikke kan være ensartet, maa Afkølingen og den dermed følgende Sammentrækning blive uregelmæssig. Hvor Sam- mentrækningen af Indret er forholdsvis stor paa mindre Strækninger, maa Jordskorpen, for at følge med Sammentrækningen, briste, og Dele af den sænke sig i Forhold til andre Dele. Da Vandet stadig søger til de laveste Steder, kunne Partier af Havbunden derved tørlægges. Sker Sammentræk- ningen af Jordens Indre ens paa noget større Strækninger, kan Indret paa saadanne Steder trække sig bort fra Jordskorpen, saa at denne bliver staaende tilbage over Indret som en Hvælving. I denne opstaar der da Spændinger; men dette varer kun ved til en Tid. Tilsidst blive de derved opstaaede Sidetryk for store, og Jordskorpen foldes sammen i Hvælvingen, saa at den her bliver mindre i Ud- strækning og kan faa Plads til at synke ind, hvor- ved den atter kommer til at hvile paa det glødende Indre. Jordskorpens Folder kalde vi Bjergkæder; i disse iagttager man, at Lagene ere foldede og skraatstillede. Lad os nu atter vende tilbage til Redegørel- sen for den F r em gangs maa de, vi an- vende ved Udgranskningen af Jordens Historie. Som vi allerede have set, findes Ma- terialet til den i Jordskorpens Sten- og Jordlag, og det er ved at undersøge de forskellige Forhold, som disse frembyde, at man udforsker Jordens Historie. Ved enhver Undersøgelse af Jordskorpens ,Tord- eller Stenlag maa man først og fremmest bestemme den indbyrdes Alder af de Lag, man vil under- søge. Man faar derved sit Materiale ordnet efter Alderen. Hvis de Lag, man vil undersøge, forekomme