Jordens Udviklingshistorie

8 paa samme Sted, gaar man ud fra Grund- regelen: Af to Jord- eller Stenlag er det, som oprindelig har været det underste, det ældste. Rigtigheden af denne Regel frem- gaar af, at Sten- og Jordlagene aflejres ovenpaa Jordskorpen, og ikke nede i den. Reglen er i de fleste Tilfælde let at anvende, idet man oftest træffer Lagene i eller næsten i den Stilling, i hvilken de oprindelig ere bievne dannede, saa at man kan gaa ud fra, at det Lag, som man nu træffer nederst, ogsaa er det, som oprindelig har været det nederste, og at det altsaa er det ældste. I Bjerg- egne træffer man dog ikke sjældent Lag, som ere komne i lodret Stilling eller endog i omvendt Stil- ling, saa at man ikke kan anvende Regelen, førend man ved en indgaaende Undersøgelse af Forstyrrel- sernes Karakter har forvisset sig om, hvilket af Lagene der oprindelig har været det nederste. Drejer det sig derimod om at bestemme den ind- byrdes Alder af to Lag, som ikke forekomme paa samme Sted, men f. Eks. i to Landsdele, adskilte ved Vand, maa man gaa en hel anden Vej. Man benytter da til Aldersbestemmelsen de Dyre- eller Plantelevninger (Forsteningerne), som Lagene indeholde. Indgaaende Studier af Forsteningerne i Jordskorpens Lag have godtgjort, at det ikke er de samme Plante- og Dyrearter, som have beboet Jor- den til de forskellige Tider, men at Plante- og Dyrelivet have forandret sig gennem Tiderne, saa at de nutildags ere højst forskellige fra det ældste Plante- og Dyreliv, som vi kende fra Forsteningerne. Ja disse Forandringer ere t'oregaaede saa raskt, at to Tidsrum, der ligge tæt ved hinanden, kunne have haft et særdeles forskelligt Plante- og Dyreliv. Er- faringen viser, at hvert Tidsrum har haft sine ejen- dommelige Planter og Dyr. Ved at gaa ud fra de