Jordens Udviklingshistorie

11 lettere har Vandforbindelsen været. Omvendt, hvis man paa to Steder, hvor man træffer Aflejringer fra samme Tid, ikke træffer samme Forsteninger, kan man slutte, at der ikke har været Vandforbindelse mellem de to Steder. Undersøger man en velbevaret Lagrække, vil man altid finde, at dens Dybvandslag ere over- og underlej rede af Lavvandslag. Man har paa vedkom- mende Sted først haft tørt Land, saa lavt Vand, saa dybt Vand, saa atter lavt Vand, og saa tørt Land igen. Man kan saaledes dele en Egns Historie i Perioder, hvor der afvekslende har været Land og Vand paa vedkommende Sted. At faa Rede paa, hvorledes Forholdene have været i vedkommende Egn under Vandperioderne, er forholdsvis simpelt. De afsatte Lag vise os direkte, hvorledes Havbunden var beskaffen. Hav- dybden kan man skønne af, om det er Rullestens- lag, Gruslag, Sandlag, Lerlag eller Kalklag, som danne Lagene, vi ere i Færd med at undersøge. Forsteningerne give os et Billede af Havets Dyre- og Planteverden. De kunne ogsaa give Oplysninger om Havdybden, Havstrømme, Havets Temperatur m. m. Langt vanskeligere er det derimod at faa Rede paa, hvorledes Forholdene have været i vedkom- mende Egn under Landperioderne, og det er dog det, som interesserer os mest. Der foregaar jo, som vi have set, i Reglen ingen Dannelse af Lag paa tørt Land; tvertimod, Landoverfladen vejr- smuldrer, og de derved løsrevne Smaadele føres efterhaanden bort, saaledes at Materialet til disse Kapitler af Stedets Historie som oftest vil være til- intetgjort. Dobbelt vigtigt bliver det derfor at undersøge de Lag, som ere dannede udenfor Havets Omraade, særlig Ferskvandsaflejringerne.