Jordens Udviklingshistorie

12 Man finder nemlig ofte i dem Levninger af Land- planter, som ere blæste eller skyllede ud i Søen, eller Levninger af Landdyr, som ere omkomne i den. Gennem Ferskvandsaflejringerne kunne vi saaledes danne os en Forestilling om vedkommende Landperiodes Plante- og Dyreverden. Overordentlig vigtige ere ligeledes Aflejringer af Flyvesand, Støv, Ørkensand og Bjerg- eller Jordskred. Disse kunne ogsaa indeholde Plante- og Dyrelevninger, og ofte kan man drage Slutninger vedrørende Klimatforhol- dene af dem. Vigtige for Bedømmelsen af Klimat- forholdene ere endvidere Saltsøaflejringer (Lag af Stensalt, Gibs o. fl.) og Lan disaflej- ringer (Moræne- og Smeltevandsdannelser). Vul- kanske Dannelser (Lava, hærdet vulkansk Aske, saakaldt Tuf) give os Vidnesbyrd om vul- kanske Udbrud. Endelig kan man drage vigtige Slutninger an- gaaende en Egns Historie af Lagenes Stilling. I det foregaaende have vi set, at Lagenes Dannelse i Reglen er foregaaet under Vand. Træffe vi paa tørt Land et Lag, hvis Forsteninger vise os, at det er dannet i Havet, kunne vi umiddelbart slutte, at der er sket en Hævning af Egnen efter det Tids- rum,. i hvilket Dannelsen af Laget foregik, eller at der er sket en Sænkning af Havfladen, •— om det ene eller det andet, eller maaske endog begge Dele, er foregaaet, er det ofte vanskeligt at ud- finde. Endnu videre Slutninger kunne drages, hvor man træffer den saakaldte dis kordan te Lag- stilling, skraa Lag overlejrede af vandrette, se Fig. 1. Lad os antage, at saavel Lagene a som Lagene b ere afsatte i Havet. Vi slutte da, 1) at vedkom- mende Egn laa under Havfladen i det Tidsrum, da