Jordens Udviklingshistorie

23 ninger og dermed følgende Omdannelser. Allevegne, hvor vi træffe Grundf jældets Gnejs, bærer den Vid- nesbyrd om, at Jordens urgamle Skorpe utallige Gange er bristet, og at ildflydende Masser fra Jor- dens Indre ere trængte ind i den eller gennem den op til Overfladen og have loddet de bristede Stykker sammen igen. Den bærer Vidnesbyrd om vældige Sammenpresninger, Forstyrrelser og Ødelæggelser. Mange Steder er den bleven foldet og presset op til mægtige Bjergkæder, som saa atter ere sunkne og ødelagte. Allerede tidlig fik Grundfjældets Gnejs sin nu- værende Beskaffenhed. Iblandt Oldtidens ældste (proterozoiske) Dannelser har man flere Steder fun- det Lag, som bestaa af sammenkittede og sammen- pressede Gnejsrullesten, der have samme Udseende og Beskaffenhed som Grundfjældets Gnejs, der paa disse Steder danner Underlaget for de proterozoiske Lag. Den faststaaende Gnejs maa altsaa paa disse Steder allerede have faaet sit nuværende Udseende, inden Gnejsrullestenene bleve dannede i den prote- rozoiske Tid. Grundfjældet danner Jordskorpens vældigste og mægtigste Stenmasser. At bestemme dets Tykkelse med blot nogenlunde Sikkerhed er ikke muligt, da det alle Vegne optræder med overordentlig for- styrrede Lejringsforhold; man kan kun anslaa den til flere Mil. De betydeligste og for os mest interessante Grund- fjælds-Omraader findes dels paa den skandinaviske Halvø og Finland med de tilgrænsende Egne af Rusland (det saakaldte Fennoskandia), dels i Grøn- land og dels i det østlige Kanada. Disse tre ,,Grundfjældsplader” have maaske oprindelig været sammenhængende og dannet et urgammelt Fast- land, som dog allerede i en geologisk fjern Tid brast