Jordens Udviklingshistorie

22 forskellige fra Urtidens, og kom til en vis Grad til at ligne Nutidens. Ved Dannelsen af Jordens første Have sætte vi Grænsen mellem Urtid og Oldtid, selv om det i Praksis ofte kan være vanskeligt at drage Græn- sen mellem Urtidens Stenarter og den ældste Old- tids. Om nogetsomhelst af Jordens ældste Skorpe er bevaret til vore Dage, eller om den i saa Fald findes nogetsteds blottet paa Jordens Overflade er yderst usikkert. Derimod findes adskillige Steder blottet urgamle Dele af Jordskorpen, ældre end nogensomhelst andre Dele af Jordskorpen, som vi kende; de danne eller have dannet Underlaget for de ældste lagdelte Stenarter, og vi kalde dem der- for Grundfj ældet eller den katarkæiske For- mation. Grundfjældet bestaar langt overvejende af Gnejs, en Stenart, som er sammensat af samme Mineraler (især Kvarts, Feldspat og Glimmer) som den eruptive Stenart Granit, men som adskiller sig fra denne ved at have sine Bestanddele ordnede i Striber og ved at være skifret. De Geologer, som have undersøgt Grundfjældet omhyggeligst, ere af den Anskuelse, at Grundfjældets Gnejs oprindelig har været Granit, at de Grundfjældsmasser, som ere bevarede til vore Dage og som ere tilgængelige for os, i Urtiden ere størknede dybt nede i eller under Jordskorpen, og at de ere komne til at ligge frit i Dagen ved, at de overliggende Klippemasser i det uhyre lange Tidsrum, der er forløbet siden Urtiden, ere vejrsmuldrede og bortførte lidt efter lidt ved Flodernes nedbrydende Arbejde. Stribnin- gen er fremkommen ved de første Udskillelser af Mineraler, medens Granitmasserne endnu vare fly- dende og i Bevægelse; Skifrigheden og den foldede og knuste Struktur skyldes stærke Knusninger, Pres- --------------"Tmiir-|T|T|-......-n