Jordens Udviklingshistorie

21 stand i Atmosfæren, hvis Tryk derfor maa liave været meget betydeligt, vistnok flere Hundrede Gange saa stort som nu. Ofte maa der være sket heftige Udbrud af smeltede Masser fra Jordens Indre gennem den endnu tynde Skorpe. Da Skorpen havde naaet en vis Tykkelse, maa det S. 7 omtalte Forhold have begyndt at gøre sig gældende. Ved den fortsatte Afkøling maa det hyppig være hændt, at det smeltede Indre trak sig bort fra Dele af Jord- skorpen, som saa maatte sætte sig eller slaa Folder for at kunne følge med Indret, efterhaanden som dette trak sig sammen, og danne højere og lavere Partier, Bjergkæder og Dale. Efterhaanden som Afkølingen skred frem, for- tættede de mindst flygtige af Atmosfærens Bestand- dele sig, og samlede sig som smeltede Masser i Fordybningerne i Jordskorpen. Der maa have været en Tid, hvor der var store „Have” af smeltet Salt paa Jorden. Efter et Tidsrum, hvis enorme Længde vi ikke kunne forestille os, var ved Slutningen af Urtiden Afkølingen af Jorden skreden saa langt frem, at Atmosfærens Vanddampe kunde begynde at fortætte sig og samle sig som Vand i Fordybningerne i Jord- skorpen. Der opstod de første Have, i den sæd- vanlige Betydning af dette Ord, og dermed begyndte saa ogsaa Havenes Fordampning, Skydannelsen af Vanddampene, Skyernes Fortætning til Regn og Dannelsen af Bække og Floder, hvorved Vandet førtes tilbage til Havet igen, samt den hermed føl- gende Nedbrydning af det faste Land, Transporten af Vejrsmuldringsprodukterne ved Hjælp af Floderne ud i Havet og Dannelsen af de lagdelte Jordarter og Stenarter paa Havets Bund, en Proces, der fra Urtidens Slutning er foregaaet uden Afbrydelse til den Dag i Dag. Naturforholdene bleve derved vidt