Jordens Udviklingshistorie

20 Paa de røde Fiksstjerner er Temperaturen derimod ikke højere end, at ogfeaa kemiske Forbindelser fin- des. Man har endog kunnet godtgøre, at nogle af de røde Fiksstjerner ere ved at blive varmere, medens andre ere ved at blive koldere. Man maa saaledes antage, at Jorden, efter at den havde udskilt sig som en selvstændig, luftformig Masse af vort Solsystems oprindelige, luftformige Masse, lidt efter lidt trak sig sammen og fortættede sig, hvorved dens Temperatur efterhaanden steg, til den blev til en lille, skinnende, rød Stjerne. Den fortættede sig yderligere, hvorved Temperaturen steg endnu mere, og Jord-Stjernen fik gul eller hvid Glans. Efterhaanden fik Varmeudstraalingen Over- vægt over Varmeforøgelsen ved Fortætningen, og Jord-Stjernen fik atter rød Glans. Men Afkølingen blev endnu stærkere, Glansen tabte sig mere og mere. Tilsidst begyndte Overfladen at størkne, Jord- skorpen dannede sig lidt efter lidt, og Jorden blev et mørkt Legeme. Urtiden. (Den azoiske Tid.) Hvorledes Naturforholdene vare paa vor Klode, efter at der havde dannet sig en størknet Skorpe paa hele dens Overflade, kunne vi vanskelig fore- stille os. Temperaturen maa have været saa høj, at ikke alene alt Vandet, men ogsaa andre forholds- vis flygtige Stoffer (f. Eks. Salt) endnu ikke havde fortættet sig, men vare tilstede i dampformig Til-