Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen
Forfatter: Georg Silfverberg
År: 1848
Forlag: P.G. Philipsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 122
UDK: 531 (022)
Træsnittene af Aagaard
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
Fart være saa stor, at Legemet i 1 Secund vilde kunne gjen-
nemlobe 31|, 62z, 93J ... 2t x 15j Fod.
T> nn
Da R = rt2 bliver r = —, altsaa h =— og Kt — 211
d. e. formedelst Farten vil et Legeme kunne gjen-
nemlobe et Rum to Gange storre end det som er
gjennemlobet ved den jevnt vorende Bevægelse,
naar den til begge Bevægelser anvendte Tid er
den samme.
Anm. For ved Faldmaffinen bequemt at kunne tælle den anvendte Tid,
er den forsynet med et Secund-Pendul.
113. Kastes et Legeme lodret opad, modvirkes det uaf-
brudt af Tyngden, saa at det maa komme til at bevæge sig
med en jevnt aftagende Hastighed. Var den Kraft, hvormed
det kastedes opad, saa stor, at det fik en Hastighed af n Fod i
Sec., vilde Hastigheden ved Enden af det 1ste Sec. kun være
n — 2r, ved Enden af det 2, 3, 4 ... Sec. n — 4r, n — 6r,
n — 8r ... (r — 15,625 Fod); ved Enden af det tende Sec.
er dets Hastighed
v = n — 2tr.
Legemet hører op at stige naar v = o; altsaa naar n = 2tr
d. e. naar det har bevæget sig lodret opad t saa
lang Tid, som er nodvendig, for at et frit fal-
dende Legeme kan opnaae en Fart liig den Lege-
met fra Begyndelsen af meddeelte Hastighed.
Naar n — 2rt, bliver
sø in er den Tid, Legemet bruger til at naae det overfte Punkt.
114. Li skulle nu finde den Hoide, til hvilken Legemet
i den angivne Tid vil stige.
Er den Legemet meddeelte Hastighed liig n, vilde det, hvis
Tyngden et virkede, efter 1, 2, 3 ... t Secunders Forlob
være steget til Hviderne n, 2n, 3n ... tn; men det af et frit
faldende Legeme i denne Tid gjennemlobne Rnm er r, 4r, 9r,