Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

118 fim 0,52 af den beregnede, men stiger til 0,6, naar man ombytter den tynde Plade med et meget kort cylindrisk Nor; endnu storre bliver Hastigheden ved Anvendelsen af coniske Ror, hvis ydre Gjennemsnit er storre end det indre. Storst er den udstrømmende Lufts Hastighed, naar det coniske Rors ydre Gjennemsnit er dobbelt saa stor som det indre, og Norets Længde er 5 til 10 Gange storre end dette sidste. 150. Bevæger et luftformigt Legeme sig gjennem lange Ror, maa en Deel af Luftens Spændkraft anvendes til at overvinde Gnidningen mod Norets Vægge, saa at den gjennen- strommende Luftmængde derved maa formindskes. Man har fnndet, at den Luftmængde, som saadanne Ledningsror levere, ere ligefremt proportionale med det Tryk, som Luften modtager i Beholderen, og omvendt proportional med Quadratroven af Ledningsrorenes Længde. 151. Naar Luften strømmer Ud af et Kar, vil Trykket paa den Udlobsaabningen modsatte Væg stræbe at sætte det i Bevægelse. Er Karret meget letbevægeligt i dette Tryks Ret- ning, vil man let ved den da virkelig indtrædende Bevægelse kunne overtyde sig om dette Tryks Tilstedeværelse. Geværers og Kanoilers Tilbagestod (Necule), Opstigning af Raketter o. m. a. er en umiddelbar Folge af dette Tryk. 152. Den Aarsag, som frembringer en Bevægelse i en Luftmasse, er en Forandring i dens Spændkrafts som atter bevirkes ved en Forandring i deils Tæthed eller Temperatur. Dette er ogsaa Aarsagen til Luftens Bevægelse ved Blæsebælge, Lufttrcekkket i Ovne, den vedvarende Luftforandring i varme Værelser ved Vintertid o. s. v. 153. Naar fortættet Luft strømmer ud af en Aabning, og træffer et ligeoversor staaende Legeme, vil dette stodes bort af Luftströmmen, naar Udstrømningen skeer gjennem et frit staaende Ror. Men naar Aabningen anbringes i en bred