Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

19 Bevægelses-Mængderne ere proportionale med de Kræfter, som stræbe at frembringe Bevægelsen, vil ethvert af Legemerne paa- virkes af to lige store i modsat Retning virkende Kræfter; alt- saa maae de forblive i Hvile. Ftg-10. B' Ligger C ei _______\ i Midten, men • c _____— I erAfstauden fra A"----------—:__» OtilL(Fig.10) 2, 3, 4 ... n A' Gange større end Afstanden fra A til C, da vil og Buen BB' blive 2, 3, 4 ... n Gange større end Buen AA', og da endvidere ved Liniens Dreining om C disse Buer beskrives i samme Tid, vil B faae en Hastighed, som er 2, 3, 4 ... n Gange større end A'S Hastighed. Ophæuger man derfor ved B et Legeme, hvis Masse (Vægt) kun er z, z, » ... £ af det ved A op- ligte Legemes Masse, kan intet af Legemerne bevæge sig, uden at det andet fuldbyrder en lige saa stor Bevægelses- Mængde i modsat Retning, og følgelig maae de forblive i Hvile. Enhver saadan vægtlos ret Linie, som frit kan bevæge sig om et fastbeliggende Punkt, kaldes en mathematisk Vægtstang; Omdreiningspunktet C kaldes Vægtstangens' Hvilepunkt. Ophæuger man altsaa i ulige Afstande A og a fla Hvilepunktet forskjellige Masser M og m, ville disse være i Ligevægt, naar AM = am eller naar M:m = a:A, d. e. naarMasserue ere omvendt proportionale med deres Afstande fra Hvilepunktet. Det Produkt, font fremkommer, naar man multiplicerer Massen med dens Afstand fra Hvilepunktet, kaldes det sta- tiske Moment. For at der skal være Ligevægt paa Vægt- stangen, maae altsaa de statiske Momenter være lige store. 27. De paa Vægtstaugen ophængte Masser behove ei at virke lodret paa denne for at Ligevægt stal finde Sted. 2*