Mekanisk Physik
til Brug ved Skoleundervisningen

Andet Afsnit. Draabeflydende Legemers Ligevlrgt. 8 1. Voedskers Tryk. 49. Draabeflydende Legemer ere saadaune, hvis enkelte Dele med Lethed lade sig forskyde i alle mulige Retninger, men som fint vanskelig lade sig sammeutrykke. En umiddelbar Folge af dettne Delenes store Bevægelighed er, at det Tryk, som ndoves paa en Deel af en Vædskes Over- flade, eensformigt forplantes i alle Retninger, og at en Vædstemasse kun kan være i Ligevægt, naar dens frie Overflade er lodret paa Tyngdens Retning. Da nu Tyngden virker i en Retning, som er lodret paa Jor- dens Overflade, maa en i et Kar indefluttet Vædste deri staae med en horizontal Overflade, medens Vandet i Verdenshavene maa atttage en kngleformig Overflade. 50. Naar draabeflydende Legemer ere i Ligevægt, maae de udove et bestemt Tryk paa tem selv og de faste Legemer, med hvilke de crc i Berøring. Det Tryk, som udøves ovenfra nedad paa Buirden af det Kar, hvori Vædsken indesluttes, er aldeles uafhængig af Karrets Form, idet man nemlig kan vise, at det Tryk, som ndoves paa en med Overfladen parallel Bund, er liigt Vægten af en Lædskesoile, hvis Gjennemsnit overalt er liig Bundens Gjeu- nemsnit, og hvis Holde er liig Bundens lodrette Afstand fra Overfladen.